Gå til hovedindhold

Helbredsoplysninger ved forhøjelse af forsikringsdækninger

Spørgsmål

Min arbejdsgiverpension er blevet omlagt, og i den forbindelse har jeg haft en dialog med mit pensionsselskab. De mente at det kunne være en ide at få hævet udbetalingsprocenten ved tab af erhvervsevne fra 40% til 80%. Men for at få det, skal jeg svare på spørgsmål om, hvad jeg har været til undersøgelse for, og hvilken medicin jeg tager - jeg får interferon Beta. Hvis jeg svarer så risikerer jeg, at de ikke vil hæve erhvervstabs-procenten, men kan jeg også risikere, at de helt fjerner muligheden for at få udbetalinger ved erhvervstab?
Og hvad vil være jeres råd med hensyn til at udfylde den slags papirer? Lægerne mener jeg har CIS, men jeg har ikke fået diagnosen sclerose.

Svar

Det afgørende for hvilke dækninger du kan få, er baseret på de helbredsoplysninger du skal afgive i forbindelse hermed. Jeg tror du kan få de 40% standard uden afgivelse af helbredsoplysninger, hvilket er normalt i en firmapension. De 40% kan ikke nedsættes/fjernes såfremt man ved yderligere helbredsvurdering, for at få hævet sin dækning til eks. 80%, ikke kan fremlægge tilfredsstillende helbredsoplysninger. Du skal besvare helbredsspørgsmål ærligt, da afgivelse af forkerte risikooplysninger i værste fald kan betyde, at du betaler for en dækning, du ikke vil få hvis behovet opstår.