Gå til hovedindhold

Helårsbeboelse i sommerhus

Spørgsmål

Jeg vil høre om I har erfaring med hvor "syg" eller "hvor meget" af sclerosen der skal til, for at man kan få lov til at bo og have adresse i sit sommerhus hele året? Jeg har MS og mit sommerhus ligger i et stille område. Her finder jeg fred og ro der gør mig rigtigt godt i forhold til sygdommen. Jeg er i fuldtids job, og i mit sommerhus lader jeg op og får tiltrængt ro. Hvis I mener det er muligt at få lov - hvordan skal jeg så tage den videre? Det er vigtigt for mig at finde ud af, om det kan betale sig at tage kampen.

Svar

Vedrørende helårsbeboelse i sommerhus vil jeg anbefale dig at læse reglerne her.

Jeg kan ikke svare dig på, om det kan betale sig at søge om dispensation. Jeg forstår godt, at du kan have betænkeligheder ved at søge, da det måske kan bringe andre problemer. Hvorvidt kommunen vil give dispensation vil jo dels bero på den dokumentation, som du kan fremskaffe og dels kommunens politik på området. Måske kunne du generelt spørge til kommunens holdning, og måske også via kommunens hjemmeside orientere dig nærmere.