Handicaphjælperordning
d. 23 november 2009

Jeg er handicaphjælper og ansat hos en person med sclerose. Vi er lige pt. ved at undersøge en masse regler i forhold til serviceloven om merudgift § 100. i den forbindelse er der en masse spørgsmål, som jeg håber, at du kan hjælper os med.

Min klient har hjælperordning fra §96 med hjælpere 24 timer i døgnet. Jeg har svært ved at gennemskue, hvad betydningen af §96 betyder for vores arbejdsopgaver. Jeg har læst, at arbejdsopgaver som vinduespudsning, havearbejde, snerydning og mange andre service opgaver ikke høre under vores arbejdsopgaver, men skal bevilliges efter merudgifter efter §100. Arbejdsopgaverne kunne gives til hjælperne, men de skulle ikke udføre dem i deres arbejdstid som hjælpere under paragraf 96. - er dette forstået rigtigt?

Vi har fra Scleroseforeningen fået anbefalet, at min arbejdsgiver får et apparat, der hedder feticare som skulle hjælper ham til udløsning. Mit spørgsmål er derfor, om dette ikke kan betegnes som merudgift. Da hans problem med manglende udløsning jo er en bivirkning af hans sygdom. Hvilket jo er hovedbetingelsen for at han kan søge under den paragraf?

Derudover har jeg læst Ankestyrelsens princip sag omkring merudgift til escort, hvor der ikke kan bevilliges tilskud til dette. Men hvad så når sclerosen rammer personen så hårdt, at det ikke en muligt at give sig selv udløsning, da han jo ikke har kontrol over sine arme/hænder. Er dette ikke en fratagelse af en menneskelig ret?

Med hensyn til det, at hvis dette skal søges som merudgift - findes der så noget information om dette? Eksempeltvis hvor der står noget om påvirkninger af f.eks. sindstilstande, hvis man fratages muligheden for seksuel stimulation?

Jeg har læst meget omkring den nye lovgivning, der kommer fra 1/1-2009, hvor min klient kan videregive sit arbejdsgiveransvar videre. Hvilket vi ser meget positivt på, da der er mange ting som ikke fungerer optimalt, da han er meget kognitivt påvirket af sclerosen. Men jeg læste, at paragrafen stadig kun bevilliges, hvis han kan fungere som arbejdsleder, med fx vagtplanner, arbejdsopgaver ovs. (det kommer han ikke til at administrere); men det er et problem hos os, da vores arbejdgiver ikke er istand til at overskue en vagtplan. Den ville slet ikke fungere!! Det har de sidste to år været mig, som har stået for vagtplanen. Men havde håbet det kunne komme ud fra personalegruppen, da det skaber stor uligevægt (selv om vagtplanen fordeles uden fordele for mig) + det er et problem, at man ikke får ekstra betaling for det, da det er en meget stor opgave, når der er så meget sygdom som vi har!

For at opsumere hvad jeg vil frem til:

Kan han så stadig komme på bpa (§96)? Hvis han kan, hvad kan vi så gøre med problematikken omkring f.eks. vagtplan?

Jeg ved, at det er mange spørgmål, men håber at du har tid til at svare, gerne over email eller telefonisk kontakt - helt op til dig.

Det er min arbejdsgiver, som har givet tilladelse til denne mail og er medlem af Scleroseforeningen.

Personkredsen for en personlig hjælpeordning er, at personen som udgangspunkt skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som medfører, at den pågældende ikke eller kun i meget begrænset omfang kan bevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner.

 

Udmåling af timetal sker efter en nøje individuel behovsvurdering og med udgangspunkt i, hvad den pågældende selv kan klare. I den vurdering tages der stilling til, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter.

 

Nedenstående er klip fra Kommunernes Landsforenings vejledning:

3. En handicaphjælpers arbejdsopgaver

Indholdet i en handicaphjælpers jobfunktion kan kun beskrives overordnet,

da opgaverne vil variere alt efter den enkelte borgers handicap, behov og

ønsker. Der kan derfor ikke peges på nogle specielle kvalifikationer, der er

nødvendige for at kunne besidde et sådant job. Her er der især tale om

hjælpeordningen i henhold til § 96, da en hjælper i forhold til § 95 stk. 2 har

nogle mere specifikke arbejdsopgaver.

"Hjælpeordningen er anderledes, end det man traditionelt ser på arbejdsmarkedet.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at en række specielle

forhold gør sig gældende:

- Arbejdsgiveren skal acceptere, at det private hjem er en arbejdsplads.

- Den ansatte skal respektere, at arbejdspladsen er et privat hjem.

- Den ansatte skal udføre mange forskelligartede opgaver - nogle af dem

er af meget personlig art.

- Der stilles store krav til begge parter med hensyn til tavshedspligt,

fleksibilitet og rummelighed".

Citatet er fra pjecen: "I gensidig respekt", som er udarbejdet af FOA og

DSI.

Det helt centrale i forhold til den hjælper, som den pågældende borger

vælger at ansætte, er kemien. At hjælperen fungerer godt sammen med

brugeren og får hverdagen til at fungere bedst muligt i forhold til personlig

pleje, husholdning og hjælp til aktiviteter i og udenfor hjemmet. Generelt

består hjælpeopgaverne af praktisk og personlig pleje, hjælp til påklædning,

madlavning, spisning og husførelse. Ofte forudsætter arbejdet som handicaphjælper

også, at hjælperen har kørekort og kan køre borgeren de steder

hen, vedkommende har behov for.

Ordningens styrke er dens frihed og fleksibilitet, som medfører, at borgeren

i så høj grad som muligt føler sig kompenseret i forhold til sit handicap i de

mange forskellige gøremål, der er i løbet af en dag. Ordningens styrke er

ligeledes, at borgeren selv har mulighed for at vælge sine hjælpere og inden

for de rammer der er, aftale hvordan arbejdet skal foregå.

Arbejdsgiver og hjælper bør i forbindelse med ansættelsessamtalen tale om,

hvilke arbejdsopgaver der ligger i det konkrete job og hvilke forventninger,

borgeren har til hjælperen og hvilke arbejdstider og øvrige vilkår, hjælperen

skal arbejde under. Dette bør, jf. kapitel 4.5.1, fremgå af den ansættelseskontrakt,

der bliver udfærdiget.

Arbejdsopgavernes omfang og indhold bør derfor fremgå af kommunens bevilling. Serviceloven indeholder ingen regler om hjælpernes arbejdsforhold mv.

Jeg vil anbefale Kommunernes Landsforenings vejledning som kan hentes på her.

Som reglerne er i dag er der en arbejdsgiverforpligtelse for ordningen, men efter 1.1.2009 sker nogle ændringer. Der er fortsat krav om at kunne fungere som arbejdsleder.

Kommunerne har en opfølgningsforpligtelse som minimum 1 gang årlig og skal i denne sammenhæng vurdere om betingelserne for ordningen fortsat er til stede. Hvorvidt kommunen vil vurdere om betingelserne fortsat er til stede eller ej kan jeg ikke udtale mig om, men vil gøre opmærksom på lov om social service § 96 stk. 3 med ikrafttræden 1.1.2009, hvor "kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp til borgeren". Hvis kommunen vælger at ændre bevillingen vil jeg gøre opmærksom på Ankestyrelsens afgørelse C-12-05, hvor udarbejdelse af handleplan er et garantiforskrift i forbindelse med ændring af hjælpeordning.

Nedenstående er klip fra Velfærdsministeriet hjemmeside:

Hjælpeordning/BPA

En hjælpeordning efter servicelovens § 96 gives til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kan bevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner.

Fra den 1. januar 2009 betegnes hjælperordningen borgerstyret personlig assistance (BPA). Læs lov nr. 549 af 17. juni 2008.

  • Hvilke særlige betingelser skal man opfylde for at få en hjælpeordning?
  • Hvor gammel må man være for at få en hjælpeordning?
  • Hvilken rolle spiller ens aktivitetsniveau?
  • Har man ret til en hjælpeordning, hvis man bor i boformer?
  • Hvordan udmåles behovet for hjælp?
  • Forhold til pleje- og invaliditetstillæg
  • Administration og arbejdstilrettelæggelse
  • Flytning
  • Ophold i udlandet
     

Hvilke særlige betingelser skal man opfylde for at få en hjælpeordning?

For at få en hjælperordning skal man have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Desuden skal følgende krav opfyldes:

  • Svær afhængighed af andre eller massivt behov for pleje, overvågning eller ledsagelse.
  • Hjælpebehov der ikke kan dækkes ved almindelig personlig hjælp og pleje efter den sociale lovgivning.
  • Et aktivitetsniveau som gør det nødvendigt at yde særlig intensiv støtte. Dette krav bortfalder pr. 1. januar 2009.
  • Personen skal selv kunne administrere ordningen og fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Dette krav bortfalder pr. 1. januar 2009.

Hvor gammel må man være for at få en hjælpeordning?
Ordningen kan bevares så længe, brugeren opfylder betingelserne, også efter at borgeren modtager folkepension.

Hvilken rolle spiller ens aktivitetsniveau?
Om aktivitetsniveauet berettiger til en hjælpeordning vil bero på en konkret vurdering. Der kan for eksempel være tale om organisations- og foreningsarbejde eller deltagelse i uddannelses- eller kulturelle aktiviteter. Varetagelse af omsorgen for et barn kan også indgå i vurderingen.

Kravet om et højt aktivitetsniveau bortfalder pr. 1. januar 2008, når de nye regler om borgerstyret personlig assistance træder i kraft; jf. lov nr. 549 af 17. juni 2008.

Har man ret til en hjælpeordning, hvis man bor i boformer?
Personer der bor i boformer, hvor personlig hjælp, pleje og socialpædagogisk træning er tilrettelagt for flere beboere, vil som udgangspunkt ikke have ret til en hjælpeordning.

Hvordan udmåles behovet for hjælp?
Udmålingen foregår efter en individuel behovsvurdering. Ved vurderingen bliver der taget stilling til, hvilke opgaver eller behov, der skal dækkes af støtten, og hvor stort omfanget er. Udmålingen foretages i samarbejde med borgeren med inddragelse af den fornødne sagkundskab og bistand.

Udgangspunktet er, at hjælpen skal dække brugerens behov hele døgnet. Ved udmålingen tages der hensyn til den hjælp, der kan forventes af andre medlemmer af husstanden. En ægtefælle kan evt. ansættes som hjælper.

Hjælpeordningen kan efter borgerens ønske kombineres med anden hjælp, som for eksempel personlig hjælp og pleje.

Forhold til pleje- og invaliditetstillæg
Hvis borgeren får et plejetillæg, kan tillægget efter en konkret vurdering helt eller delvist anvendes som en del af betalingen for en hjælpeordning. En eventuel invaliditetsydelse skal ikke medgå til betaling af hjælpeordningen.

Administration og arbejdstilrettelæggelse
Udgangspunktet er, at ansættelsesforholdet er en sag mellem borger og hjælpere. Formålet er at gøre ordningen så flexibel som muligt. Kommunen skal dog rådgive og kan hjælpe med praktiske ting, som for eksempel ansættelsesforhold. Kommunen bør mindst en gang om året sikre sig, at hjælperordningen fungerer efter hensigten.

En borger der tildeles en hjælperordning skal selv ansætte hjælpere, administrere og tilrettelægge hjælpen. Pågældende er hermed ansvarlig for udbetaling af løn og opgørelse af hjælpetimer. Det er dog muligt at aftale, at kommunen udbetaler lønnen direkte til hjælperne, eller at dette gøres af et privat firma.

Når de nye regler om borgerstyret personlig assistance (BPA) træder i kraft den 1. januar 2009 bortfalder kravet om, at borgeren selv skal varetage arbejdsgiveransvaret. Borgeren får herefter mulighed for at overdrage det økonomiske tilskud og arbejdsgiveransvaret til fx. en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der tilbyder borgerstyret personlig assistance. Ved at hjælperne er ansat af for eksempel en forening, står foreningen for at udfærdige ansættelsesbeviser, udbetale løn mv., jf. lov nr 549 af 17. juni 2009.

Aflønning bør normalt ske efter de almindelige regler i overenskomst om aflønning af hjemmehjælpere m.v. Der skal tages højde for skat, feriepenge, ATP, forsikringer, ferie. Arbejdet er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

Flytning
Ved flytning bør der så tidligt som muligt indledes et samarbejde med den hidtidige og kommende bopælskommune.

Ophold i udlandet
Hjælpen kan tages med til udlandet jf. bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.

Med hensyn til dækning af merudgifter og fordeling af arbejdsopgaver vil jeg henvise til Ankestyrelsens afgørelse SM C-15-05, hvor der gøres op vedrørende maling af lejlighed til en person med personlige hjælpere.

 

Derudover vil jeg, i forhold til dækning af merudgifter, også tror, at du muligvis kunne have gavn af at læse Ankestyrelsens afgørelse SM C-09-07.

 

Med hensyn til seksuelle ydelser har Ankestyrelsen - som du selv nævner - truffet afgørelse SM C-01-06, hvor man gør gældende, at det ligger uden for servicelovens formål, at yde hjælp til ydelser af den karakter. Hovedområderne i loven er medicin, kost- og diætpræparater samt befordring.

 

Dine øvrige spørgsmål vedrørende seksualliv vil jeg henvise til panelets sexolog.

Socialministeriet udarbejdede 28.8.2001 en vejledning Seksualitet - uanset handicap. Denne kan hentes på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=19271.

Skrevet d. 23 november 2009