Højt B12 vitamin
d. 11 juni 2010

Håber du kan svare mig hvorfor mit B12 niveau er så højt, at det ikke kan måles. Det har siden foråret 2009 været så højt, at der ved resultatet står >2213.

Neurologen har bedt egen læge tage over med undersøgelser. Medicineren på det sygehus jeg er tilknyttet siger, at det kan hænge sammen med attak, hvilket neurologen dog afviser.

Er undersøgt i tarmene både kolo- og gastoskopi, uden at de fandt noget.

Har du eventuelt en forklaring? Jeg har hørt at forhøjet B12 forekommer ved nogle kræftformer, holder det?

Højt niveau af B12 vitamin kan have mange forskellige årsager, heriblandt sygdomme i knoglemarven. Det ses imidlertid ikke i forbindelse med sklerose, og der er ingen grund til at tro, at det skyldes et skleroseattak.

Skrevet d. 11 juni 2010