Hævede ben og blodtryksbehandling
d. 22 november 2009

Jeg er en kvinde på 61 år, der havde mit første attak i 1995. Endelig diagnose i 2000. Jeg fik Avonex i et halvt år men opgav på grund af bivirkninger (migræne).

Grunden til at jeg skriver, er at jeg har fået forhøjet blodtryk. Min læge har givet mig Amlodipin 5 mg. Blodtrykket er nu pænt men mine ben er meget "spændte" og nærmest følelsesløse. Kan du foreslå en anden blodtryksænkende behandling?

Hvis der er væskeophobning i dine ben (ødemer), vil det være en god ide at prøve et vanddrivende blodtrykssænkende præparat, som for eksempel Centyl.

Skrevet d. 22 november 2009