Graviditet og vaccine mod influenza A
d. 22 november 2009

Jeg er scleroseramt og gravid i 11. uge. I den forbindelse er jeg blevet tilbudt en vaccine mod influenza A, jeg er dog meget i tvivl om hvorvidt det er en god idé, da jeg har hørt tale om at man ikke er klar over konsekvenserne for et foster.

Hvad vil I råde mig til? Jeg får ikke normalt influenza, så jeg er ikke bange for selv at få en sådan omgang.


Influenza A-debatten har været særlig forvirrende for gravide, for anbefalingerne har ændret sig flere gange fra debattens start og til nu. Så jeg kan godt forstå, at du ikke rigtig ved hvordan du skal forholde dig.

Det er sådan, at nogle infektioner kan være meget skadelige for et foster, specielt de første 12 uger, hvor fosteret er ved at dannes. Efter de første 12 uger, er fosteret stort set færdigdannet og alle organer, knogler og lemmer er tilstede og mangler bare at voske og modnes. Derfor er fostre ikke lige så sårbare efter de første 12 uger.

Det er især bestemte infektioner, der er fosterskadelige, som for eksempel røde hunde, lussingesyge og toxoplasmose. De tre nævnte infektioner er gamle kendinge, og vi ved præcis hvilke skader de giver og hvor ofte. Den nye influenza A (H1N1) er en helt nyopstået virus, så vi kender den ikke, og ved derfor ikke helt hvilke skader den giver og hvor ofte. Vaccinen mod influenza A er også helt nyopstået.

Den bygger på gamle opskrifter, som man kender virkningen af, men er tilsat nogle nye komponenter fordi den vaccinerer mod en ny virus. Derfor skifter sundhedssystemets holdning til hvem der skal vaccineres, efterhånden som vi indsamler ny viden om både influenza A og om vaccinen.

På den ene side er holdningen til beskyttelse af ufødte børn og gravide kvinder den, at disse to grupper mennesker skal beskyttes for enhver pris og "hellere en gang for meget end en gang for lidt". Vi ved at nogle infektioner kan være meget skadende for fostre. Desuden er der kommet nogle tal fra USA, der viser at gravide der smittes, har en højere risiko end den raske ikke-gravide befolkning for, at influenza A udvilker sig til en alvorlig livstruende infektion. Risikoen øges mod slutningen af graviditeten og hænger sammen med den måde graviditeten ændrer immunforsvaret hen imod slutningen af graviditeten, samt den måde hjerte og lunger reagerer på en infektion, når de i forvejen er belastet af en graviditet. Så meget taler FOR at vaccinere gravide.

På den anden side ved vi ikke præcis hvordan vaccinen virker på et foster, og om vaccinen kan give fosterskader. Indtil videre ser det ikke ud til, at vaccinen er farlig for fostre, men langtidseffekten ser vi først om nogle år.

Vi ved desuden heller ikke, om tallene fra USA, med de gravide smittede, holder vand i resten af verden. Måske er det en tilfældighed, at det er gået galt for nogle gravide derovre. Måske er det et statistisk udsving. Måske registrerer de ikke alle de gange hvor gravide bliver smittet, og det går godt - hvis man kun registrerer de gange det går skidt, ser tallene mere sorte ud. Måske er influenza slet ikke så farligt for gravide og fostre. Måske giver vaccinen i sig selv flere bivirkninger end influenzaen. Så meget taler også IMOD at vaccinere gravide.

Af disse årsager, og også fordi man hele tiden indhenter nye statistiske tal rundt om i hele verden, er anbefalingerne vedrørende gravide blevet ændret frem og tilbage. Lige nu står sundhedsstyrelsen med den viden, at fostre i 1. trimester er særligt sårbare OG der er højere risiko for at få en alvorlig infektion i slutningen af en graviditet OG vaccinen ser ikke umiddelbart ud til at skade fostrene. Ergo er anbefalingerne lige nu:

Gravide i særlig risiko anbefales vaccination, efter en individuel vurdering hos egen læge eller hospital. Særlig risiko vil sige gravide med sygdomme, der gør dem mere udsatte for infektioner. De sygdomme er: Lungesygdomme, hjerte- og karsygdomme, blodsygdomme, sukkersyge, lever- eller nyresvigt, neuromuskulær sygdom, svær overvægt og nedsat immunforsvar pga en medfødt sygdom, medicin eller HIV. Hvis sygdommen er af særlig farlig karakter, kan man vaccineres i 1. trimester efter vurdering af en læge, og ellers anbefales det at vente til 2. og 3. trimester.

Raske gravide kan tilbydes vaccination i 2. og 3. trimester, hvis de selv ønsker det.

Hvis du "kun" lider af sclerose, falder du i den sidste gruppe, nemlig gruppen af gravide uden særlig risiko, også kaldet "raske gravide". Det betyder, at det er op til dig selv, om du vil vaccineres. Det er ikke en rar beslutning at stå med, men jeg håber du har fået information nok fra mig til at danne et beslutningsgrundlag. Ellers må du skrive igen, men se også nedenstående tilføjelse fra vores neurolog, som jeg har vendt din problematik med.

Joanna Bjørklund Rasmussen

"Det er et udemærket svar Joanna kommer med, men jeg kan dårligt være enig med hende i alt hvad hun skriver, da hun også kommer med en række personlige betagtninger i svaret.

Det man må lægge vægt på er, at alle gravide med kroniske sygdomme anbefales vaccine, dog kun efter særlig lægelig vurdering i 1. trimester, alle gravide i 2. og 3. trimester kan endvidere tilbydes vaccine. Endvidere må det understreges at det primært er den øgede belastning på hjerte-lunge kredsløbet der er den vigtigste årsag til at influenza A kan være farlig for gravide - hvilket Joanna jo også nævner.

Endelig kender vi endnu ikke konsekvenserne ved hverken infektion eller vaccine, men det antages at der ikke er en væsentlig risiko for fosteret."

Morten Blinkenberg, neurolog og overlæge

Skrevet d. 22 november 2009