Gå til hovedindhold

Græsk yoghurt

Spørgsmål
Jeg vil gerne vide om man, når man har MS, med god samvittighed, må spise græsk youghurt?
Svar

Græsk yoghurt 10% indeholder 10% fedt, det vil sige at der er 10 g fedt/100 g græsk yoghurt. De fleste vil få noget fedt, også mættet fedt, fra den øvrige kost, så man skal være noget opmærksom på hvor meget man får fra fedtholdige produkter som græsk yoghurt.

Generelt vil jeg ikke foreslå, du spiser græsk yoghurt dagligt, men hvis du i øvrigt sparer på mættet fedt, vil der godt være plads til lidt græsk yoghurt til tzatziki eller som dessert.

Der findes jo endelig også en lavfedtholdig græsk yoghurt med 0,1% fedt, som så til gengæld har et højere proteinindhold. Denne giver ikke noget ekstra mættet fedt til din kost, men smagen er selvfølgelig ikke så cremet og giver ikke den samme mundfylde.