Gode råd til før, under og efter en graviditet
d. 24 juli 2011

Jeg skriver for at få svar på nogle spørgsmål angående graviditet og amning. Jeg er 28 år og har fået konstateret sclerose for et par måneder siden. Der er gået 11 år i mellem mine attakker og mit eneste symptom er nedsat syn, på mit ene øje.

Min kæreste og jeg forsøger at blive gravide, og jeg har derfor valgt at vente med opstart af medicin. Jeg har selv tænkt, at det måske er bedst at starte på medicinen umiddelbart efter fødslen (da jeg har hørt, at der skulle være en øget risiko for attakker umiddelbart efter fødslen) og dermed ikke amme. Vil det have nogen effekt, på den øgede risiko lige efter fødslen? Har hørt at sygdommen går i bero under graviditet?

Mit andet spørgsmål går på, hvad man skal/kan være opmærksom på under graviditeten? Og under/efter fødslen? Er der er noget man selv kan gøre? Kan det for eksempel hjælpe at slappe mere af, så man tager den første del af barslen sammen?

Udfra de oplysninger du giver mig, lyder det som om din udgave af sclerosen er i den mere fredelige ende, og det er godt i forhold til graviditeten. For jo mere sygdommen er i ro lige inden en graviditet, jo mindre sandsynlighed er der for at der kommer attakker under og efter graviditeten (selvom der ingen garanti er).

 

Jeg kan ikke umiddelbart svare på, om det er en god ide at vente med opstart af medicin. Det er der flere grunde til: For det første bliver de færreste gravide den første måned de prøver – nogen gange kan det tage op til et år at blive gravid, og i enkelte tilfælde skal der hjælp fra en fertilitetsklinik til og så kommer det til at vare endnu længere. Derudover ved jeg ikke hvilken type medicin du skal have, og det er meget forskelligt fra den ene slags til den anden hvornår man skal stoppe med det, i forbindelse med en graviditet. Nogle typer skal man stoppe med inden man begynder at prøve at blive gravid, mens det med andre typer ikke gør noget at man bliver ved med at tage det indtil man har en positiv graviditetstest.

 

Det er alt sammen noget du skal drøfte med den neurolog inde på hospitalet, der følger dig. Så ring og få en tid hos vedkomne, hvis du ikke allerede har en tid i nærmeste fremtid.

 

Du har ret i at sclerosen går i bero under en graviditet. Under en graviditet bevirker graviditetshormonerne at immunforsvarets aktivitet dæmpes meget ned, for at undgå at kroppen skal "udstøde", altså abortere, det "fremmede" væv, som barnet jo er for din krop. Dette sker hos alle gravide, men hos scleroseramte gravide har det den fordel, at sclerosen faktisk også dæmpes ned lige så effektivt, som hvis man tager medicin for sclerosen. Man får færre og mildere attakker, hvis overhovedet nogen, jo længere hen man kommer i graviditeten.

 

Når man har født bevirker skiftet i hormonerne, at aktiviteten i immunforsvaret i en periode sættes op, for at undgå infektioner i bristningen i skeden eller i underlivet. Det sker også for alle der har født, men hos scleroseramte betyder det, at sygdommen i en periode bliver mere aktiv end man er vant til. Perioden, hvor immunforsvaret er overaktivt, varer ca. 3-6 måneder, og i denne periode er risikoen for at få attakker øget med ca. 30-50%, hvorfor man kan overveje om man vil amme, eller om man vil begynde på forebyggende medicinering straks efter fødslen. Det skal dog nævnes, at omkring 75% alligevel ikke får et eneste attak i efterfødselsperioden.

 

Omkring 3-6 måneder efter du har født, vender immunforsvaret tilbage til den tilstand det var i inden du blev gravid. Så 6 måneder efter fødslen burde din sygdom opføre sig akkurat som den gjorde inden du blev gravid – var den meget aktiv, vil den blive det igen, og var den meget mild, vil den blive det igen.

 

Når man kigger på kurver over hvor hurtigt man bliver funktionshæmmet af sclerosen, er der ingen forskel på dem der har født og dem der ikke har. Attakhyppigheden på lang sigt er også uforandret. Populært sagt kan man sige, at de attakker du bliver sparet for under graviditeten, får du i stedet det første halve år efter fødslen, men samlet set får du det samme antal attakker, som du ville have fået i samme periode, hvis du slet ikke havde været gravid. Så graviditeten påvirker ikke sygdommen på længere sigt, og du bliver ikke mere funktionshæmmet end du ellers ville være blevet.

 

Det nyeste spændende viden fra videnskabelige undersøgelser er, at det ser ud til at det at få børn, påvirker sclerosen i en positiv retning. Det ser ud til, at kvinder der har fået børn, får et fredeligere forløb sidenhen, end kvinder der ikke har fået børn. Man ved ikke hvorfor - muligvis er det selve graviditeten, der har en beskyttende effekt på længere sigt end man før har troet, og muligvis er det amningen der forbedrer prognosen.

 

Så der er lige nu ikke noget entydigt svar på, om det er bedst at starte medicin hurtigst muligt efter fødslen, eller om det beskytter bedst at amme. Dog er det, som tidligere nævnt, mindre sandsynlighed for at netop du vil få et attak efter fødslen, da det lyder til at du har en fredelig udgave af sygdommen. Så i dit tilfælde og med det man ved i øjeblikket, synes det rimeligt at lægge beslutningen helt i dine egne hænder, og hverken råde dig til det ene fremfor det andet.

 

Det er en svær beslutning, og et tungt ansvar at bære, det ved jeg. Men du bestemmer selv over din egen krop, og du må gøre op med dig selv hvad du synes er bedst for dig. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar - det er helt i orden hvis du vælger ikke at amme, men også i orden hvis du vælger medicinen.

 

Nu kommer jeg til de sidste spørgsmål omkring hvad du selv kan gøre. Under graviditeten kan du gøre som alle andre - det vil sige starte med folinsyre (400 yg dgl.)  fra du prøver at blive gravid, starte med multivitaminer og D-vitamin (10 mikrog dgl.) når du bliver gravid, og starte med jern (40-50 mg. dagligt) fra 10. graviditetsuge. Der findes produkter til gravide, hvor alt findes i én tablet, men check lige på indholdsfortegnelsen, om der er nok jern og D-vitamin i, eller om du skal tage mere ved siden af.

 

Det er, som du selv nævner, en god ide at slappe lidt af under graviditeten. Mange gravide oplever en enorm træthed i starten af graviditeten, men også senere hen kan det være en fordel at begynde at tillægge sig nogle vaner med for eksempel at prioritere sin middagslur, for det er vaner der i høj grad kan bruges, når først baby er kommet, og man virkelig får brug for alt det hvile man kan få, mens baby sover. Derudover skal man lytte til sin krop, fravælge aktiviteter, der gør dig utilpas, og henvende dig til læge eller jordemoder hvis du oplever generende symptomer.

 

Især det sidste er vigtigt, når man har sclerose, for nogle sclerosesymptomer ligner graviditetssymptomer, så det er vigtigt at få en fagperson til at skelne hvad der er hvad, og eventuelt få behandling for det der skal behandles. Som eksempel kan nævnes, at nogle gravide får svangerskabsforgiftning (som ikke er en forgiftning, trods navnet, men er en overbelastning af kroppen på grund af et højt blodtryk som nogle får under graviditeten). Svangerskabsforgiftning kan give hovedpine og synsforstyrrelser. Synsforstyrrelser kan også være et symptom på et attak eller en synsnervebetændelse, så her er det vigtigt at henvende sig til en læge eller jordemoder, for at få afklaret hvad symptomerne skyldes, og komme i behandling for svangerskabsforgiftning eller attak.

 

Når man har sclerose, er det gavnligt at bevæge sig og træne sin krop under graviditeten, hvilket også gavner graviditeten i sig selv, for eksempel mindsker det risikoen for for tidlig fødsel.

 

Under fødslen er det vigtigt at du får mulighed for at hvile så meget som muligt, ved hjælp af en effektiv smertelindring, så du ikke bliver for udtrættet til at tage dig af barnet bagefter. Af samme årsag er det også hensigtsmæssigt, at gribe hurtigt ind i fødslen undervejs, hvis den trækker ud, så forløbet ikke bliver for langt.

 

Men graviditet og fødsel er ikke så forskelligt hos raske og hos kvinder med sclerose. Det er efter fødslen, at forskellene viser sig tydeligt. Det kan være en hård omgang at stå med en lille baby, som skal have mad flere gange hver nat, og som kræver en voksen næsten hele døgnet rundt. Her møder kvinder med sclerose deres grænser for, hvor lidt hvile de kan klare sig med i døgnet, og hvor mange kræfter de generelt har.

 

Som du selv nævner, er det vigtigt at tænke over hvordan man ligger barslen, så I kan hjælpe hinanden som et forælder-team. Nogle foretrækker at kvinden har barsel alene de første 3 måneder, hvor barnet er nemmest at passe - helt små babyer sover nemlig rigtig meget de første 3 måneders tid, og kræver stort set kun mad, ren ble og kærlighed i denne periode. Efter ca. 3 måneder vågner de mere op, og begynder at kræve mere af deres forældre, i form af underholdning og stimulering i mange timer i døgnet. Så nogle vælger først at få far på barsel der, så man er to i den tid der er hårdest. Men andre vælger at far skal være med helt fra starten. Det er noget I skal tale om sammen i god tid, for man skal allerede i graviditeten meddele sit arbejde hvordan man ønsker at tilrettelægge barsel.

 

Til sidst plejer jeg altid at råde par med sclerose til at lave en "plan B". Med dit begrænsede energiniveau, vil det sandsynligvis ske flere gange undervejs, at enten du eller far eller jer begge, er ved at brænde sammen af udmattelse. Det sker også for raske par, men måske i højere grad, når der er sclerose inde i billedet. Det kan være en god ide, at have en plan B, når I pludselig føler I ikke kan mere.

 

En plan B består først og fremmest af et "kodeord" - en sætning I aftaler at I kan sige, når I kommer helt op i det røde felt. I vil nemlig komme til at sige mange gange fx. "Hold da op, hvor er jeg træt" eller "Puha, nu kan jeg snart ikke mere", så de sætninger dur ikke at bruge, når det virkelig er ved at brænde på. I stedet kan I for eksempel aftale at sige "Nu må vi iværksætte plan B" eller noget andet I finder på, for så ved den anden, at nu skal der gøres noget.

 

Bagefter er en plan B fx: At den der trænger til det, får ro til at sove, ved at få lov at gå ind i et stille rum med ørepropper på og lukke døren, og så må den dør kun åbnes i nødstilfælde de næste x antal timer. En anden løsning kunne være, at den der er friskest går tur med baby, eller tager hjem til sine forældre med baby, så der bliver ro i huset til den der har brug for det. En tredie løsning kunne være at involvere forældre/søskende/venner, ja alle der vil og kan hjælpe. I kan aftale at få hjælp med mange ting fra disse personer: At de kommer med nogle portioner aftensmad til fryseren som kan tøes op når det brænder på, at de kommer og gør rent/køber ind, og at de kommer og passer baby nogle timer når der er brug for det. Måske kan I selv tænke på endnu flere ting, der kunne aflaste jer

 

Jeg håber du fik svar på de spørgsmål du går og tumler med.

Skrevet d. 24 juli 2011