Godartet sclerose
d. 5 februar 2010

Jeg har fået stillet diagnosen .

Bliver den diagnose stillet ud fra, at der ikke findes oliglokonale bånd i rygvæskeprøven, men dog markant forhøjet leukocytter? Min MR-skanning viste 3 plaks. Havde desuden en synsnervebetændelse og føleforstyrrelser. Blev sat på Copaxone.

Har læst på nettet, at den godartede sklerose, kan stille tvivl hos neurologen om hvorvidt det måske alligevel kan dreje sig om sekundær progressiv sklerose. Passer det?

Jeg er lidt forvirret og håber derfor, at du kan kaste lidt lys over den godartede form, som så alligevel betyder medicinsk behandling.

Med godartet sclerose mener man som regel, at sclerosen ikke medfører symptomer der i væsentlig grad nedsætter funktionsevnen.

Der er primært sygdomsforløbet (få attakker, god opheling efter attak og få symptomer) og til en vis grad MR skanningen (få plak), man kan lade sig vejlede af, når man skal lave et skøn over forløbet, og i den forbindelse har rygmarvsvæsken ikke den store betydning.

Der er ikke nogen reel mulighed for at forveksle godartet sclerose og sekundær progressiv sclerose, hvor sidstnævnte næsten altid medfører betydelig invaliditet.

Du kan læse mere om forløbsformerne nedenfor.

Hvad angår medicinsk behandling, er det næsten altid en god ide at starte når diagnosen stilles. Hvis forløbet viser sig at være overordentligt fredeligt, kan man revurdere grundlaget for behandling senere i forløbet.

Her er lidt om der forskellige forløbsformer:

Attakvis, sekundært progressiv (fremadskridende) og primært progressiv (fremadskridende)

Kendetegnene for attakvis og sekundær progressiv sklerose er, at der er eller har været flere attakker tidligt i sygdomsforløbet.

Personer med primært progressiv sklerose har derimod ikke haft nogen attakker, før de får langsomt fremadskridende gener af sygdommen, men de kan eventuelt have enkelte attakker senere i sygdomsforløbet.

Attakker kan bestå af mange forskellige slags gener, for eksempel sløret syn (synsnervebetændelse), dobbeltsyn, træthed og koncentrationsbesvær, føleforstyrrelser, nedsat kraft, kluntede bevægelser, balancebesvær, problemer med vandladningen eller visse former for smerter.

Symptomerne ved et attak opstår typisk gradvist, i løbet af få dage eller få uger og er herefter til stede i en periode på uger eller få måneder, hvorefter de stille og roligt bedres igen. I nogle tilfælde forsvinder generne fuldstændigt, mens man i andre tilfælde ikke bliver helt, som man var, før attakket.

Der ses også attakker, der kun varer få dage og heler perfekt op igen, ligesom man andre gange ser attakker eller ophobede attakker igennem længere perioder.

Skrevet d. 5 februar 2010