Giver nedbrudt myelin hjertesygdomme

Når sclerose skyldes en nedbrydning af myelinet omkring nervebanerne, så tænker jeg, hvor ender dette fedtstof, og vil det være relevant, når man har sekundær progressiv MS, at indtage en blodfortyndende Hjerdyl 75 mg daglig?

Når den fedtholdige nerve-isolering, myelin, bliver nedbrudt, optages det af nogle "skraldemands-celler", som hedder makrofager, og genbruges andre steder i kroppen. Man kan dog ikke måle øget fedtstof i blodet - som følge af myelin-nedbrydningen - og det giver derfor ikke anledning til øget risiko for blodpropper og forebyggende behandling med f.eks. magnyl. Derimod vil inaktivitet og immobilitet som følge af sclerose, øge risikoen for forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme, udelukkende fordi man ikke kan træne rent fysisk. I den forbindelse kan det være relevant med forebyggende behandling.

 

Skrevet d. 4 november 2016