Gilenya og sædkvalitet
d. 20 december 2012

Jeg er 30 år har sclerose og får medicinen Gilenya. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke regler det gælder for mænd og Gilenya, når det gælder om at få børn. Jeg ved kvinder ikke må være på Gilenya, når de vil prøve at få børn, under graviditeten og amning. Men hvordan ser det ud med mænd. Må vi godt være på Gilenya i den periode, man prøver at få børn?

Kan man risikere at det kan give misfoster, fosterskader eller andet, hvis man får medicinen i den periode man prøver. Hvad anbefaler I?
Eller skal vi mænd også holde pause i den tid man prøver for at være sikker? Er der nogle rapporter eller studie om dette?
Jeg spørger da min kæreste og jeg tænker på at få et barn.

Gilenya kan give anledning til fosterskader under graviditeten, og må derfor ikke bruges til kvinder umiddelbart før eller under graviditet. Der er imidlertid ingen rapporter om nedsat sædkvalitet hos mænd, og heller ikke mistanke om at ændringer i mandens sæd kan medføre fosterskader.

Anbefalingen er derfor, at mænd kan fortsætte med at tage Gilenya, såfremt de ønsker at sætte børn i verden.

Skrevet d. 20 december 2012