Gilenya og brystimplantater
d. 17 juni 2015

Jeg har attakvis sclerose og bruger Gilenya 0,5 mg, og vil høre om der er nogen risici forbundet med at få lavet en kosmetisk brystoperation med implantater? Jeg vil ligeledes høre, om jeg måske skal holde pause med min medicin og få lavet brysterne, og så starte medicinen igen eller evt. skifte min medicin.

Brug af Gilenya udgør ingen risiko, med mindre man har hjertebivirkninger af det, som vil kunne afklares ved måling af puls, blodtryk og hjertekardiogram. Du bør oplyse, at du tager Gilenya til lægen, der undersøger dig og til anæstesilægevurderingen forud for operation.

Skrevet d. 17 juni 2015