Gangdistance
d. 22 november 2009

Jeg har to spørgsmål - ét om førtidspension og ét om ansøgning af trivselsbil - som jeg håber du kan hjælpe mig med.

1) Jeg er ved at søge om førtidspension og har en pensionsordning, der vil udbetale 35.000 kr. pr. år ved førtispension. Vil disse penge blive modregnet i en eventuel førtidspension?

2) Jeg er i gang med at ansøge om en trivselsbil ved kommunen. Nu bliver jeg imidlertid i tvivl om spørgsmålet "hvor langt kan du gå?". Jeg kan gå ca. 500 meter hvorefter jeg får ondt i ben og hofte. Men er disse 500 meter det det rette at oplyse, eller skal det være når jeg slet ikke kan gå mere?

Beregning af førtidspension sker på grundlag af egne andre indtægter udover førtidspensionen samt samlever/ægtefælles indtægter. Du kan beregne din pension på: https://pensionsguiden.borgerservice.dk/Produkt/inddater1.asp?p=netborger.

Ved vurdering af gangdistance, i forhold til støtte til bil, skal der tages højde for en række andre faktorer end lige netop gangdistancens længde. Der skal lægges vægt på hvilken distance, som du er i stand til at gå alle dage - både regn, sne, glat føre, storm, ujævnt terræn og så videre.

Nedenstående er klip fra vejledningen, som jeg vil anbefale dig at kigge på inden du udfylder skemaet:

Ansøgerens evne til at færdes, herunder gangdistance og anden form for nedsat mobilitet:

177. Vurderingen af ansøgerens evne til at færdes er et af de centrale elementer i skønnet over, om en ansøger er berettiget til støtte til bil.

178. Der skal blandt andet være tale om en nedsættelse af gangdistancen, før der kan blive tale om at yde støtte til bil. Dette gælder særligt, når ansøgeren ikke er i erhverv eller under uddannelse.

Der skal i vurderingen af ansøgerens gangdistance tages højde for en række andre faktorer end lige netop gangdistancens længde. Borgeren kan fx samtidig med en nedsat gangfunktion også have nedsat eller manglende armfunktion, hvilket i nogle tilfælde kan forhindre den pågældende i at komme op i en bus eller at holde sig fast under kørslen.

Til vurderingen af gangdistancen indgår fx også gangfunktionen og skridtlængden, sikkerhed eller usikkerhed i vendinger samt
igangsætningsbesvær og evnen til trappegang (op og ned), til at bestige høje trin og til at komme på og af kollektive befordringsmidler.

Der skal også foreligge en beskrivelse af, om gangen foregår med eller uden hjælpemidler, om den er sikker i ansøgerens eget tempo eller om små niveauforskelle, glat føre, herunder fx regnvejr, snevejr eller lignende kan medføre væsentlig øget risiko for fald. I hvor lang tid ansøgeren kan stå, og om der er særlige skånehensyn under hensyn til lidelsens art bør også beskrives.

Samtidig bør der ses på, hvor lang tid det tager ansøgeren at tilbagelægge distancen. Det er i den forbindelse også væsentligt at vurdere, om ansøgerens lidelse er af en sådan karakter, at der er gode og dårlige dage. Og at ansøgeren således på en dårlig dag vanskeligt kan gå 100 meter, hvorimod han eller hun på en god dag godt kan gå mere end 100 meter.

Det bør også indgå i vurderingen, om den pågældendes balance ved ophold udenfor bliver væsentligt generet af omgivelserne, fx i form af støj eller andet.

Der kan ikke træffes afgørelse alene på grundlag af oplysninger om gangdistancen. Oplysninger om gangdistancen bør så vidt muligt være fagligt dokumenteret, fx af læge, ergo- eller fysioterapeut.

Lang afstand til offentlige befordringsmidler kan ikke i sig selv begrunde støtte til køb af bil, men skal indgå sammen med andre faktorer, hvor det helbredsmæssige er det tungtvejende.

Gangdistancen er ikke lige så tungtvejende ved støtte til køb af bil på erhvervs- eller uddannelsesmæssigt grundlag, som den er ved bevilling af støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag. Det er en følge af, at der lægges stor vægt på, at den pågældende kan fastholde sit erhverv eller sin uddannelse, jf. herunder bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Trætbarhed, udtrætning og skånehensyn:

179. Selv om funktionsevnen, herunder gangdistancen, ikke er så betydeligt nedsat, at der umiddelbart er grundlag for at tilkende støtte til køb af bil, vil der i en række tilfælde alligevel kunne bevilges bil ud fra et skånebehov.

Det kan dels være tilfældet, hvis en ansøger godt kan gå fx 100 meter, men hvor dette vil medføre en forværring af ansøgerens tilstand og lidelse. Det kan også være tilfældet i forbindelse med støtte til bil på erhvervsmæssigt grundlag eller til uddannelse (samt i specielle tilfælde til trivselsformål), hvor ansøgeren godt kan komme til og fra arbejde eller uddannelsesinstitution til fods eller med offentlige befordringsmidler, men hvor dette udtrætter ansøgeren så meget, at gennemførelsen af arbejdet eller
uddannelsen bliver meget vanskelig.

Dette gælder fx ved visse gigtlidelser, spastiske lidelser, muskelsvind, sclerose, polio og senfølger efter polio, parkinsonisme og Parkinson-Plus sygdomme samt lidelser vedrørende hjerte og/eller lunger (fx svær astma).

Bil vil her kunne bevilges, hvis der er en meget betydelig nedsat lungefunktion eller ansøgeren har en hjertelidelse, der forværres ved fysisk anstrengelse.

Ud fra et skånebehov vil der herudover være et hensyn at tage til helt specielle lidelser såsom tracheostomerede. Det samme gælder mennesker, der lider af fx Ménières sygdom i meget svær grad.Tracheostomerede har stærkt øget risiko for luftvejsinfektioner. Børn, der er tracheostomerede, må ikke være ude ved temperaturer under 4 grader eller i kold blæst. Der skal desuden medbringes en del udstyr, når barnet skal hjemmefra, fx sug, ilt og andet beredskabsudstyr. Herudover kan det være
ubehageligt for både den tracheosteomerede og omgivelserne, når tracheosteomien skal renses.

Ud over de tracheostomerede kan en lidelse som Ménières sygdom i meget svær grad bevirke, at den pågældende som følge af støjoverfølsomhed, svimmelhed, kvalme og opkast ikke kan gå særligt langt uden at miste balancen.

Det, der kendetegner de ovenfor nævnte lidelser, er, at de pågældende fysisk er i stand til at gå længere end fx 100 m, men som følge af lidelsens karakter alligevel kan være berettiget til støtte til bil.

Selvhjulpenhed:

180. Ved vurderingen af, om pågældende er berettiget til støtte til køb af bil, anlægges en vurdering af, om en bevilling til køb af bil i væsentlig grad vil gøre ansøgeren selvhjulpen.

Graden af ansøgerens selvhjulpenhed er et ydelseskriterium blandt mange, der indgår ved den samlede vurdering, jf. bekendtgørelsens § 2.

Skrevet d. 22 november 2009