Frisk torskerogn
d. 22 november 2009

Jeg har i 7 år spist , og har i den forbindelse et spørgsmål: Kan jeg spise frisk torskerogn, eller indeholder det for meget akadorinsyre?

Det lyder godt, at du spiser MS-kost og har gjort det længe. Desværre har hverken de danske eller amerikanske levnedsmiddeltabeller angivelser over arachidonsyre, i forbindelse med torskerogn. Torskerogn er jo et fedtfattigt produkt med et relativt højt proteinindhold, og det kan derfor være passende at supplere med i en kost, hvor en række kødvarer helst skal udelukkes.

Torskerogn indeholder i alt ca. 3 gram fedt pr 100 gram. Af dette fedt er ca. 0,5 gram mættet fedt, ca. 0,5 gram enkeltumættet fedt og ca. 0,9 gram flerumættet fedt. Desuden indeholder torskerogn 16 microgram B12 pr 100 gram og 12 microgram D-vitamin pr 100 gram, og er derved en god kilde til både vitamin B12 og D-vitamin. Netop nu i januar er der jo frisk torskerogn, og jeg synes bestemt du skulle spise torskerogn af og til. Desværre kan der ikke skaffes data på alt det vi kunne ønske os, men at nyde frisk torskerogn i sæsonen vil næppe give dig ulemper.

Skrevet d. 22 november 2009