Fra amning til modermælkserstatning
d. 7 maj 2013

Mit spørgsmål drejer sig om udfasning af amning for at påbegynde Avonex. Jeg er sclerosepatient på 2. år og er på Avonex til daglig, men har netop fået en datter for 6 måneder siden og får derfor Immunoglubin i øjeblikket. Jeg har det godt og har ingen sygdomstegn haft i min graviditet eller efter min fødsel. Men jeg vil hellere gå tilbage til Avonex før end siden, hellere være på den sikre side end at vente på et attak eller forværring i nuværende tilstand. Det er svært at skulle håndtere sygdom og behandling oveni alle de nye tanker og bekymringer, der i forvejen fylder som ny mor.

Med hensyn til mit behov for at stoppe amning for at genoptage Avonex. Vil du mene det er unødvendigt at gøre det allerede nu? Jeg oplever ingen ændring i min fysiske tilstand siden før min graviditet. Mit ræsonnement er: Det er mere sikkert at stoppe amning over kort tid for at genoptage Avonex end det er at amme lang tid endnu med en lang glidende udfasning, da jeg har forstået det således, at jo mindre man ammer jo mindre godt beskyttet er man, og at jeg derfor i scenarie 2 i en længere periode vil være mere og mere udsat for attakker, også med den behandling jeg får imens. Men det er måske misforstået?

Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg trapper amningen ned gerne i løbet af en måneds tid max. Min datter vejer 6,5 kilo, jeg ammer hende 6 gange daglig på ret faste tidspunkter kl. 6, 9, 11, 15, 18, 20.30 og hun får grød/kartoffelmos kl. 9 og 18 med lidt vand til i kop. Hun sover igennem om natten fra kl. 21 til 6. Hun har aldrig brugt sut eller taget sutteflaske, men jeg har indimellem prøvet det af med svingende held. Nogen gange kan hun finde ud af at sutte og drikker lidt, andre gange vrænger hun bare på næsen af det. Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg både for hende og mig selv får en god overgang til modermælkserstatning fra bryst, hvad gør jeg, hvis det skal være uden sutteflaske, og hvordan sikrer jeg mig, at hun får nok mælk?

 

Først tillykke med din lille datter.
Som du nok ved, falder risikoen for attaks jo længere hen i graviditeten man kommer, for derefter at stige igen efter fødslen. Det skyldes at kroppens under graviditeten dæmper immunforsvarets aktivitet, for at hindre udstødelsen af fosteret. Efter fødslen er kvinden i højere risiko for underlivsbetændelser, og da der ikke længere er et foster at tage hensyn til, kan immunforsvaret øge sin aktivitet. Når immunsystemet øger aktiviteten, øges også risikoen for at det angriber myelinskederne rundt om nerverne og foresager et attak. Efter et stykke tid, vender kroppen tilbage til den tilstand den var i, før kvinden blev gravid. Dette sker efter ca, 4 - 6 måneder. Det betyder at efter 4 - 6 måneder, er din risiko for attaks ikke længere øget, og du har nu samme risiko som før du blev gravid.

Det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvornår og hvorfor de vælger at stoppe med at amme. Men fælles for dem alle er, at det som regel tager et stykke tid at vænne barnet til noget andet. Men med lidt list, kan man forsøge at gøre afvænnings-perioden så kort og gnidningsløs som muligt. Et barn på knap 6 måneder har stadig brug for en masse mælk, og det er svært at bedømme hvor mange milliliter modermælk det drikker ved brystet, så jeg kan godt forstå din bekymring for om hun vil få mælk nok, men også det kan man imødekomme i sin afvænnings-strategi. Mængden af mælk i brystet er tilpasset dit barns behov, så du producerer lige nu den mængde mælk, dit barn drikker hver dag. Det er ikke en god ide at stoppe fra den ene dag til den anden, hvis man kan undgå det, for det tager kroppen et lille stykke tid at nedsætte mængden af mælk den producerer. Derfor risikerer man at få brystbetændelse af al den ophobede mælk, hvis man stopper pludseligt. Det mest optimale er derfor at stoppe lidt efter lidt, så kroppen langsomt nedsætter sin produktion. Og den langsomme nedtrapning vil også give dig tid til at afvænne hende nænsomt og sikre dig at hun får den mælk, hun har brug for.

Den viden der findes stammer fra en enkelt videnskabelig undersøgelse. 
Undersøgelsen er lavet på 32 ammende kvinder med sclerose. For at beregne en valid statistik kræves normalt 100 individer og helst flere. Desuden skal en undersøgelse gerne gentages af andre forskere med samme resultat, før man kan stole 100% på resultaterne. Med det forbehold, er resultaterne:
Fuldammende kvinder har 80-90% chance for ikke at få et attak. Delvist ammende kvinders chancer for ikke at få et attak falder langsomt fra 80-90% ned til 25% i løbet af 150 dage. Dvs. at når du begynder at udtrappe din amning, vil din risiko for attaks langsomt stige, så du knap 5 måneder efter udtrapningen er begyndt, har 75% risiko for at få et attak. Se kurven for hvordan risikoen stiger her.
Undersøgelsen siger også at der er en sammenhæng mellem stigende risiko efter man begynder at menstruere igen. Men det hænger jo ofte sammen med ammestop/udtrapning, så det er svært at sige om den stigende risiko skyldes ammestoppet eller menstruationens tilbagevenden.
Konklusionen er, at så snart du starter på udtrapningen, stiger risikoen for attaks langsomt.

Når undersøgelsen er så lille og ikke er gentaget af andre, kan jeg ikke anbefale noget specifikt. Det er dit valg, hvorvidt du vil stoppe amningen og hvor hurtigt du vil gøre det. Jeg kan kun give dig oplysninger nok til, at det forhåbentlig bliver nemmere for dig at vælge. Det taler for at hurtigt ammestop, at risikoen for attaks stiger langsomt. Det taler imod et hurtigt ammestop, at riskoen for brystbetændelse er meget høj, og at det ikke er sikkert at baby er enig og vil tage flasken med det samme.
Hvis du beslutter dig for et hurtigt ammestop, anbefaler jeg at du kontakter din egen læge med henblik på en recept på mælkestoppende medicin (Dostinex), som måske kan stoppe mælkeproduktionen over nogle dage. Samtidigt kan det måske hjælpe processen endnu mere, at binde dine bryster stramt ind med fx et tørklæde. Ingen af disse ting fjerner dog risikoen for brystbetændelse helt.

Når man skal trappe amningen ned langsomt, begynder man med at erstatte en enkelt af amningerne med en flaske. Efter et stykke tid erstatter man en amning mere og så videre, indtil man har erstattet alle amningerne med flasker. Skemaden fortsætter du bare med, som du har planlagt, men begræns gerne mængden til ½ dl., så der er plads til mælken, som fortsat vil være din datters vigtigste næringskilde lidt endnu. Du fortæller at du sædvanligvis ammer kl. 6, 9, 11, 15, 18 og 20.30. Nogle babyer reagerer bedst på at man starter med at erstatte den amning, hvor de er mest sultne (dvs. din kl. 6 amning). Andre oplever at baby bliver mest vred på flasken, når de er allermest sultne, og har i stedet bedre held med at erstatte den amning hvor de er trættest, og gør mindst vrøvl over flasken (dvs. din kl. 20.30 amning). Andre igen har bedre erfaringer med at erstatte amningen inden en middagslur, sådan at man kan give barnet flasken i barnevognen, mens man vugger lidt (måske din kl. 15 amning). Skal du give flasken i barnevognen, så hæv hovedgærdet lidt, fx ved hjælp af en pude under madrassen. Du kender dit barn, og har nok allerede nu en fornemmelse af, hvad der vil virke bedst på hende.

Når babyer skal vænnes til en flaske, og de egentlig meget hellere vil have brystet, er der mange der har bedst gavn af at det ikke er ejeren af brystet, der giver flasken. Sagt på en anden måde: Hvis brystet er lige ved siden af, kan det være svært at overbevise baby om, at det i stedet skal have en flaske. Derfor kan det være en fordel hvis faderen eller en anden person, der er tæt med barnet, giver det flasken mens du ikke er tilstede. Du kan så undgå at blive stresset og undgå at stresse far ved at forlade stedet helt, så du ikke kan se eller høre baby (du kan jo have mobilen på dig, hvis der bliver brug for dig). Det kan være en god ide at far giver barnet flasken et roligt sted og holder baby i ”ammestilling” i sin favn. Det er muligt at hun ikke reagerer positivt på flasken de første mange gange, men bliv ved med at prøve at tilbyde hende den, for hun vil tage den på et tidspunkt. Hvis hun gennem længere tid slet ikke vil tage den til sig, kan man prøve med forskellige typer modermælkserstatning eller forskellige flasker (med forskelligt udformede flaskesutter), for at finde barnets favorit.

Hvis man på denne måde langsomt aftrapper amningen, vil man også i mindre grad risikere at hun ikke får mælk nok, da hun kan kompensere ved at spise mere ved brystet amningen efter. Når du laver en flaske til hende, så lav rigeligt i starten, og lad hende selv bestemme hvor meget hun vil have. Efter et stykke tid har du lært hendes behov at kende og kan tilpasse flasken efter det. Nu er babyer meget forskellige, og jeg ved ikke hvor lang din datter er, så jeg kan dårligt vurdere hendes vægt, men umiddelbart gætter jeg på at hun ikke ligger i den tunge ende af vægtskalaen? Derfor vil jeg råde dig til at kontakte din sundhedsplejerske, som kender din datter og hendes vægtstigning, så hun kan være med på sidelinien, når du skal aftrappe amningen.

Det er en af mange svære beslutninger i livet som mor, og du har helt ret i at selv raske finder det overvældende at få børn. Du har måske allerede et godt netværk af mennesker, du kan bruge til at hjælpe og drøfte tingene med. Ellers begynd at bruge dem du har – ingen har godt af at forsøge at være superkvinde der klarer alt helt alene.
Held og lykke med projektet
 

Skrevet d. 7 maj 2013