Gå til hovedindhold

Fortsættelse af interferonbehandling ved udvikling af sekundær progressiv MS

Spørgsmål
Jeg er en pige på 53 år, som har haft attakvis sclerose i 11 år. Har taget Rebif i 10 år.

Sidst jeg var til kontrol på sygehuset, mente lægen, at jeg nok var på vej ind i den sekundære fase. Derfor spørger jeg nu: Skal jeg så blive ved med at tage Rebif?
Svar
Det spørgsmål du stiller, er et relevant spørgsmål, der berører mange patienter.

Kotumen er, at patienter der er startet på interferon- eller Copaxonebehandling på grund af attakvis sclerose, får lov at fortsætte behandlingen, selvom de har udviklet sekundær progressiv sclerose.

Der er dog her nogle stopkriterier, som er ens i hele landet, og speciallægen skal også overveje andre behandlingsmuligheder (kemoterapi med Mitoxantrone) ved hurtig progression. Derudover kan udvikling af neutraliserende antistoffer mod interferon, påvist i gentagen måling, medføre at man bliver taget ud af behandling med interferon.