Forskellige reaktioner, i parforholdet, på sclerose
d. 22 november 2009

Jeg fik stillet diagnosen attakvis sclerose for ½ år siden. Siden da, har min mand og jeg ikke haft det særlig godt sammen.

Jeg føler mig ret afklaret med min egen situation; jeg har startet Avonex-behandling og er egentlig "rask" - de symptomer jeg havde er næsten helt væk, jeg er ikke så træt længere. Egentlig har jeg det forbavsende godt, synes jeg selv. Jeg har stadig mit fuldtidsarbejde og trives med at gå på arbejde. Har desuden fået en § 56-ordning, fordi jeg skal til undersøgelser, kontrol og andet i forbindelse med diagnosen.

Tilbage til familielivet: Min mand og jeg har 2 drenge, på henholdvis 5 år og 8 år, som jeg selv mener ikke er påvirkede af situationen. Derudover har jeg 2 store drenge fra mit første ægteskab, hvoraf den ene lige er flyttet hjemmefra og den anden lige er startet på efterskole. De er også nogenlunde upåvirkede af min situation. Jeg har talt helt åbent om min sygdom med dem og prøvet at svare på deres spørgsmål.

Jeg vil jo helst at alting er som det plejer og at vi kunne fortsætte med at leve et normalt liv.

I forlængelse heraf er mit spørgsmål så: Hvad skal/kan jeg gøre for at mit ægteskab ikke lider under dette? Min mand er meget vred i perioder, mener jeg skal holde mere fri fra arbejde, være mere sammen med de små nu m.m. Af og til bliver han lidt agressiv, hvorpå han råber og skælder ud som jeg aldrig har oplevet ham før.

Hvad kan hjælpe os ud af denne situation?

 


 


Tak for din mail, hvor du fortæller om den svære situation, som du og din familie står i lige nu. Det lyder som om, at du og din mand er nogle forskellige steder med hensyn til, hvordan I forholder jer til og tackler, at sclerosen er kommet ind i jeres liv. Man skal heller ikke nødvendigvis være samme sted som ægtefæller, men det lyder som om, at det lige i øjeblikket ikke er rart, og det driver jer væk fra hinanden.

Selvom det er et halvt år siden, at du fik konstateret sclerose, er det ikke ret lang tid til at skulle finde ud af at forholde sig til dette nye vilkår, og det gælder for hele familien, da alle jo bliver meget påvirket af, at du har fået en kronisk sygdom. Det tager tid at erfare, hvad sclerosen gør og ikke mindst, hvad der ikke er sclerose.

Hvis man som scleroseramt ikke har ret mange symptomer i hverdagen er det nærliggende at skubbe det i baggrunden og prøve at leve så uændret og normalt som muligt. Det gør verden tryg, hvilket for mange scleroseramte er et vigtigt holdepunkt, da sygdommen i sig selv - især i de første år - bringer så megen bekymring og usikkerhed med sig. Det fortager sig som regel, jo mere erfaring man får med sclerosen.

Din reaktion er derfor meget forståelig og helt normal, og jeg kan godt forstå, at du helst vil, at alting er, som det plejer. Men at mestre sygdommen er blandt andet også at kunne snakke om den, og det lyder som om, at I måske begge, på hver jeres måde, har svært ved at tale med hinanden om jeres tanker, bekymringer og følelser omkring sygdommen.

Undersøgelser viser, at de, der bedst klarer at tackle sygdommen på lang sigt, er dem, der gradvist erkender den og laver de nødvendige tilpasninger til sygdommen, i det tempo, som de psykisk kan magte.

Det er også en helt normal og forståelig reaktion, som din mand har – at være vred. Det er ofte sådan, at som en del af at mærke sorg mærker man også vrede. Det kan være vrede over mange ting. men måske primært en vrede over, at tabet (min kone er ikke rask mere) er sket, og hvorfor er det gået ud over mig og min familie og uretfærdigheden i dette. Og vrede kan være svær at håndtere alene. Ofte er det sådan i et parforhold, at det bliver den ene part, der viser mange følelser, og den anden som holder igen og bliver mere praktisk, hvilket kan skabe en ubalance i forholdet.

Det bliver dermed essentielt, at du og din mand bliver bedre til at kommunikere sammen, så I bedre kan forstå hinanden. Det kan være, at I begge har mange af de samme tanker, men at I bare tackler det meget forskelligt.

Du kan måske vise din mand dette svar sammen med din mail, så dette eventuelt kunne være en indgangsvinkel til at komme til at tale sammen. Hvis du/I fortsat synes, at det er svært og har brug for mere hjælp hertil, har I, som medlemmer af Scleroseforeningen, også mulighed for at benytte jer af den gratis psykologrådgivning, hvor I kan komme sammen eller hver for sig.

Psykologrådgivningens telefon er åben hver dag mellem kl. 11 og 12 på tlf. 36 46 36 46, og her har I også mulighed for at blive henvist til en samtale med en af Scleroseforeningens psykologer i jeres område. Derudover er du selvfølgelig, til enhver tid, velkommen til at maile til os igen.

Dorte Larsen, psykolog

Skrevet d. 22 november 2009