Forskellige forhold vedrørende graviditet
d. 22 november 2009

Min mand og jeg har 2 børn på henholdvis 6 og 7 år. Nu er jeg blevet gravid igen og er i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig. Derfor skriver jeg nu her, i håb om at kunne få lidt vejledning.

Jeg vil naturligvis gå til min egen læge for råd og vejledning, men tror, at I er bedre til at give mig et klart svar.

Hvad er risikoen ved at få barnet? Må jeg dyrke motion (jeg dyrker meget motion i dag)? Er der en særlig risiko for barnet, nu hvor jeg har sclerose? Er der særlige ting jeg skal forholde mig til?

Det kunne lyde som om du er i den fase, hvor man lige har opdaget en spontan graviditet. I den fase er alting meget stort og uoverskueligt, men jeg kan høre, at du er i gang med at indsamle viden til at lette dig i din beslutning, så du meget snart vil du føle dig mere sikker på hvad du vil, kan og ønsker.

Jeg vil så prøve at bidrage med noget af den viden, du står og mangler lige nu. Dine spørgsmål er dog en anelse svævende, og afspejler sikkert din sindstilstand lige nu, så hvis jeg ikke giver dig den viden du vil have, må du skrive til mig igen.

Der har altid manglet viden omkring sclerose og graviditet, og derfor har anbefalingerne været baseret på tro (og overtro). Men i de sidste 5-7 år er der kommet en stor mængde viden på netop dette område via forskning, så nu har vi et meget klarere billede af, hvad man kan forvente.

Når du spørger til risikoen ved at få barnet, går jeg ud fra at du ønsker at vide, hvordan en graviditet påvirker din sclerose? Graviditeten påvirker sclerosen på kort sigt, men på langt sigt er der ingen forskel på de scleroseramte kvinder der har været gravide, og dem der ikke har.

Under en graviditet bevirker graviditetshormonerne at immunforsvarets aktivitet dæmpes meget ned, for at undgå at kroppen skal "udstøde", altså abortere, det "fremmede" væv, som barnet jo er for din krop. Dette sker hos alle gravide, men hos scleroseramte gravide har det den fordel, at sclerosen faktisk også dæmpes ned, lige så effektivt som hvis man tager medicin for sclerosen. Man får færre og mildere attaks, hvis overhovedet nogen, jo længere hen man kommer i graviditeten.

Når man har født bevirker skiftet i hormonerne, at aktiviteten i immunforsvaret i en periode sættes op, for at undgå infektioner i bristningen i skeden eller i underlivet. Det sker også for alle der har født. Hos scleroseramte betyder det dog, at sygdommen i en periode bliver mere aktiv end man er vant til.

Perioden, hvor immunforsvaret er overaktivt, varer ca. 3-6 måneder, og i denne periode er risikoen for at få attaks øget med ca. 30-50%, hvorfor man anbefaler forebyggende medicinering straks efter fødslen. Det skal dog nævnes, at omkring 75% alligevel ikke får et eneste attak i efterfødselsperioden.

Højest 6 måneder efter du har født, vender immunforsvaret tilbage til den tilstand det var i, inden du blev gravid. Så 6 måneder efter fødslen burde din sygdom opføre sig akkurat som den gjorde inden du blev gravid – var den meget aktiv, vil den blive det igen, og var den meget mild vil den blive det igen.

Når man kigger på kurver, over hvor hurtigt man bliver funktionshæmmet af sclerosen, er der ingen forskel på dem der har født og dem der ikke har. Attakhyppigheden på lang sigt er også uforandret. Populært sagt, kan man sige, at de attaks du bliver sparet for under graviditeten, får du i stedet det første halve år efter fødslen, men samlet set får du det samme antal attaks, som du ville have fået i samme periode, hvis du slet ikke havde været gravid.

Så nej, graviditeten påvirker ikke sygdommen på længere sigt, og du bliver ikke mere funktionshæmmet end du ellers ville være blevet.

For barnet er der heller ingen risiko. Sclerose er meget svagt arveligt, så mens alle børn i landet har en risiko på 0,3% for at få sclerose, har børn af en scleroseramt 1,3% risiko.

Graviditeter hos scleroseramte forløber fuldstændig som hos raske mennesker, så du har samme risiko for komplikationer som alle andre, og det samme gælder barnet. I en enkelt undersøgelse sås en svag tendens til at scleroseramte har en lille øget risiko for at få lav blodprocent under graviditeten, men det kan man jo nemt forebygge ved at tage jern.

Der hvor forskellen mellem raske og scleroseramte mødre ligger, er i barselsperioden.

Forskellige mennesker er påvirkede af sclerosen på forskellig måde og i forskellig grad. Hvis træthed er et meget fremtrædende symptom i netop din "version" af sclerosen, kan det være hårdt at passe et spædbarn, der jo skal spise og skiftes med korte intervaller døgnet rundt. Hvis det mest fremtrædende symptom er for eksempel kraftnedsættelse i armene, kan det give vanskeligheder med at bære sit barn, skifte det osv.

Så alt afhængig af, hvordan netop du er ramt, vil der være udfordringer med pasning af et spædbarn på et eller flere områder. Hos de fleste så store udfordringer, at det kræver en del hjælp fra ægtefælle, bedsteforældre, anden familie eller vennekredsen. Så det er godt at vende situationen med dem - også undervejs i beslutningsprocessen.

En anden forskel mellem raske og scleroseramte er amningen. Scleroseramte producerer lige så godt mælk som raske, så fysiologisk er der ingen hindring for at amme, og amning i sig selv påvirker ikke sclerosen. Men stort set al forebyggende medicin må man ikke tage hvis man ammer, af hensyn til barnet.

Scleroseramte står derfor i et dilemma omkring, om de vil amme eller have medicin. Da omkring 75% af alle scleroseramte, der har født, trods alt ikke får attaks i ammeperioden, er der nogen der vælger at tage chancen og amme. Omvendt er det meget hårdt at skulle gennemleve et svært attak, når man lige har fået et barn, og derfor vælger andre at få medicin.

Der er ingen måde at forudsige, hvem der vil få attaks og hvem der ikke vil, men størst risiko finder man hos dem der havde en meget aktiv sygdom lige inden graviditeten, og endnu større risiko finder man hos de få der får attaks under graviditeten.

Men ellers skal du forholde dig til graviditeten som alle andre og følge samme råd som alle andre.

Dette gælder også i forhold til motion, hvor anbefalingerne er, at man må dyrke al det low-impact motion man vil, hvis man ikke får gener af det (smerter, blødning). High-impact motion er de typer, hvor begge fødder mister jordkontakt eller hvor man får stød i kroppen, som for eksempel spring under dans, ridning osv.

Derudover er de nye anbefalinger vedrørende kosttilskud, at man bør tage 0,4 mg folinsyre dagligt, fra starten af graviditeten, og 40-50 mg jern dagligt fra 10. Uge.

Du bør undgå for store mængder koffein og ikke tage andre hovedpinepiller end panodil (altså ingen magnyl eller ibuprofen).

Som scleroseramt, skal du hurtigst mulig have en læge til at tage stilling til, om du må fortsætte med den medicin du tager. Al forebyggende sclerosemedicin skal man stoppe med, og mange andre præparater som scleroseramte får (for eksempel mod træthed, smerter, blærekontrol) skal også enten stoppes eller skiftes til noget andet.

Hvis du følger alternative kostplaner på grund af sclerosen, skal du nu til at spise normalt sundt og varieret, og specielt passe på ikke at spise for meget rovfisk (tun, gedde, sværdfisk m.m.).

Jeg vil anbefale dig, at ringe til den afdeling, der behandler din sclerose hurtigst muligt, hvis du tager forskellig medicin. Du skal også, som du nævner, gå til din egen læge, og så sætter han tingene i gang, så du bliver meldt til et fødested og kommer til jordemoder og fødselslæge.

Alt i alt er der, med jordemoder-øjne, ingen grund til at undgå eller afbryde graviditeten, så jeg kan kun sige god herfra. Men så er der jo så mange andre overvejelser, du skal gøre dig sammen med dine nærmeste, af mere psykisk og social karakter.

Derudover er det er jo kun dig, der kender hele din livssituation og ved hvad du vil eller er i stand til.

Jeg ønsker dig al held og lykke med din beslutning.

Skrevet d. 22 november 2009