Fornyelse af kørekort
d. 9 maj 2016

Hvordan får jeg fornyet mit kørekort. Jeg har et kørekort med anmærkning om, at jeg skal køre med automatgear, men min hånd/fod har det bedre, end da jeg fik kørekortet, og jeg vurderer at jeg nu kan køre med almindeligt gear. Kortet er udstedt for en 2 årig periode, og det udløber i år. Skal jeg bare ringe til lægen?

I forbindelse med fornyelse af dit kørekort skal der udfyldes en kørekortattest. Her skriver din læge om dine helbredsmæssige forhold, og det er op til kørekortmyndighed/embedslæge, at vurdere om der fortsat skal være krav om anmærkninger i dit kørekort. Du skal selvfølgelig tale med din læge om det, men hvorvidt ændringerne er tilstrækkeligt til at anmærkningerne slettes, er kørekortmyndighedens beslutning.

Dit kørekort vil under alle omstændigheder blive udstedt på kortere åremål. Hvis du er bevilget handicapbil skal du være opmærksom på mulighed for at få dækket udgift til fornyelse af kørekort.

 

Skrevet d. 9 maj 2016