Gå til hovedindhold

forhåndsgodkendelse rejseforsikring

Spørgsmål

Jeg er 32 år og har haft sclerose i 12 år. Min kæreste og jeg står og skal en tur til USA i september i to uger. Jeg kontaktede Europæiske rejseforsikring for at få en forhåndsgodkendelse, inden vi bestilte rejsen, for at være sikker på at jeg var godkendt. Min forhåndsgodkendelse blev godkendt, og jeg bestilte en forsikring, og rejsen blev bestilt. Da jeg fik lavet min forhåndsgodkendelse, tænkte jeg ikke lige over, at jeg nok ville blive kaldt ind til kontrol, som jeg normalt gør cirka hver tredje måned. Det er jeg så blevet her i starten af august, godt tre uger inden vi skal rejse. Hver anden gang jeg er til kontrol - altså hver halve år - snakker jeg med lægen, og det skal jeg denne gang, de andre gange er det kun medicin jeg henter og en kort samtale med sygeplejersken. Nu er jeg så blevet urolige for, om det kan få en indvirkning på min forhåndsgodkendelse, at jeg skal til kontrol med lægen. Eller skal jeg kun være nervøs, hvis jeg har haft attakker, medicinskift eller alvorlig nedgang? Skal jeg kontakte Europæiske for en sikkerheds skyld, eller er det måske allerbedst at få skubbet min kontrol til jeg kommer hjem igen? Hvad vil I forslå at jeg gør?

Svar

Du har fået din forhåndsgodkendelse, fordi Europæiske mener der ikke umiddelbart er en risiko ved at lade dig rejse, dette fordi du er i en god stabil fase. At du overholder dine løbende kontroller ændrer ikke på denne godkendelse. Altså med andre ord, såfremt dit helbred ikke forværres inden afrejse, kan du blot tage afsted.