Forhåndsgodkendelse af rejseforsikring

Min datter på 26 år har netop fået diagnosen sclerose, og er blevet tilrådet behandling med Gilenya. Hun er meget påvirket - psykisk. For at slappe af, få ro og være sammen med sin familie er der planlagt ferie til Italien. Hun skal dog påbegynde behandling i juli måned - en uge før end planlagt ferie til Italien.

Spørgsmålet er, om det er forsvarligt at rejse på ferie en uge efter opstart med Gilenya? Skal hun blive hjemme eller vente med at opstarte behandling til efter ferien? Forsikringen vil højst sandsynligt ikke dække ved evt. behov for indlæggelse/behandling (i tilfælde af attak eller bivirkninger til medicin, der kræver lægebehandling, da hun på afrejsetidspunkt ikke har været i behandling i 2 måneder)? Ultimo august skal hun også til USA - også inden, hun har været i behandling i 2 måneder!

Der er et forsikringsproblem med 2 mdr. regel vedr. medicinændring og om at søge forhåndsgodkendelse. Den første rejse kan reddes ved at skyde beh. en uge (men lægeligt er det bedst med hurtig behandling og det tyder på, at der har været en del sygdomsaktivitet, siden man har valgt at starte med Gilenya). Og det kan være svært for en scleroseklinik at give en ny tid midt i juli pga. nedsat kapacitet i sommerferie måneden, så man kan risikerere ventetid.

Den anden rejse til USA kan jeg forestille mig problemer med  forhåndsgodkendelse til). Man kan selvfølgelig argumentere for, at det er attakforebyggende behandling, og at man netop nedsætter risikoen for attak ved at tage medicinen.

Det er et svært valg, men sådan er vilkårene. Dog er det set, at hvis Forsikringsselskabet og hospital samarbejder, f.eks. om journalinfo, at forsikringsselskabet vælger at give grønt lys.

Skrevet d. 23 juni 2014