Forespørgsel om madras og regnslag
d. 22 november 2009

Jeg skriver på vegne af min mand, som har nogle spørgsmål. Min mand fik konstateret sclerose for 3 år siden og har siden haft flere attaker, hvilket har bevirket at han i dag er meget svagtseende, samt at motorikken heller ikke har det så godt (derfor er det også mig der skriver).

Min mands spørgsmål går på følgende:

Han har fået bevilliget kørestol fra kommunen fordi bennene ikke kan bære mere, og den kørestol vil vi selvfølgelig gerne passe på, så vi spurgte efter et regnslag. Dette blev der sagt nej til, så derfor spørger vil vi gerne høre dig, hvor man kan købe et godt regnslag til en kørestol? Og hvorfor kan kommunen egentlig ikke bevillige sådan et med til kørestolen?

Han har desuden fået en madras til sengen, og da han så spurgte om han kunne få en anden, fordi han ikke lå godt på den han havde fået, og at den desuden ikke passede i sengen, så kom kommunen bare med en topmadras - den er selvfølgelig også fin, men hvorfor kan der ikke bevilliges en madres der passer i sengen og så kombinere de to?

Et sidste spørgsmål: Kender du til en fond eller et legat der kan hjælpe os til at betale uddannelsen af vores hvalp/ung hund til føre/hjælpehund? Vi spørger om dette, da dansk blindesamfund som sagt ikke hjælper svagseende, men kun hjælper blinde. Vi har fundet et godt sted hvor de vil uddanne vores hund, men vi mangler hjælp til det økonomiske (det drejer sig om kr. 40.000).

Jeg kan godt forstå at I ønsker at passe godt på stolen, men regnslag til kørestol er desværre ikke noget der bevilliges efter Servicelovens § 112, men skal derimod søges dækket via Servicelovens § 100 for voksne (§ 41 ved børn). Et regnslag anses for at være en beklædningsgenstand, der er udformet på en bestemt måde. Jeg vil anbefale, at I hører jeres sagsbehandler om mulighederne.


 


Der findes et par fimaer der syr tøj og udstyr til kørestolsbrugere, det nemmeste er søge internettet for oplysninger, se for eksempel www.hmi.dk (søg under ) men firmaet Daro, se www.DARO.dk, kunne også være en mulighed - de har telefonnummer 75881622.


 


Spørgsmålet omkring madrassen, forstår jeg således, at det er en seng udlånt at kommunen, hvortil, I har fået en madras, der ikke passer til sengen. Her vil jeg foreslå at I tager kontakt til kommunen og taler med dem om problematikken, eventuelt kan I invitere dem ud og kigge på seng og madras.


 


Udfra det I fortæller, kunne jeg forestille mig, at jeres kommunale terapeut, forstiller sig at problematikken handler om aflastning, enten af smerter eller tryksår og derfor vil gøre det så godt som muligt ved at sende den aflastende madras ud.


 


Jeg er desværre ikke bekendt med nogen fond, der kan hjælpe øknomisk til, ved uddannelsen af jeres hund, det lyder ellers som et spændende, men desværre dyrt projekt. Jeg håber dog alligevel meget at I har lykken med jer, til at få det gennemført.

Skrevet d. 22 november 2009