Forebyggelse
d. 22 november 2009

Jeg er en kvinde på 23 år, der for et år siden blev ramt af en retinobulbær neurit. Jeg fik at vide, at der var 50% risiko for, at jeg var ramt sclerose. Tiden derefter var fyldt med undersøgelser og scanninger. I sempember kunne lægerne så overbringe mig den glædelige nyhed, at der ikke på nuværende tidspunkt var fundet nogle tegn på, at jeg er ved at udvikle sygdommen.

Samtidig blev jeg dog orienteret om, at jeg altid vil have en øget risiko for at udvikle sclerose på grund af at jeg har været ramt af en retinobulbær neurit.



Jeg læser selv til læge og har tænkt meget over, om der mon er en måde jeg selv kan påvirke min fremtid, med hensyn til mulig udbrud af sygdommen. Er godt klar over at der ikke ligger nogle klare undersøgelser om forebyggelse, men tænker at I måske alligevel kan have en ide om, hvordan jeg muligvis selv kan have en indflydelse?

Jeg er glad for at have fået dit spørgsmål, idet jeg er af den opfattelse, at forebyggelse generelt er uhyre vigtigt. Ofte har det dog ikke vores store interesse før vi mærker en gene eller får en diagnose - her ligger virkelig en opgave at løse i sand sundhedsfremme. På dette spørgsmål - spørgsmålet om forebyggelse - kunne vi vist alle ønske os, at vi kunne give et klart svar.

Udstede garantier kan man jo desværre ikke, men der er jo dog en række sammenhænge, man mener at vide noget om. Derudover er vi jo enkeltindivider, der kan vise sig at reagere anderledes end flertallet. Det er efter min opfattelse også en god idé, at når man har kombineret viden om kost og livsstil på forskellig vis, også bruger "sin mavefornemmelse" for hvad der er godt og skidt for én, for at træffe de endelige valg.

Livet indebærer ricisi og nogle af disse må vi tage på os ved at leve livet. KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motionsvaner) er alle faktorer der har betydning for vores helbred på kort og langt sigt: Kosten anbefales generelt at følge Fødevarestyrelsens 8 kostråd:

1) Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen. 2) Spis mere fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen. 3) Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag.  4) Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager. 5) Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød. 6) Spis varieret - og bevar normalvægten. 7) Sluk tørsten i vand.  8) Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen.

Disse kostråd kan man sige på nogle områder er uddybet i MS-kostrådene, angivet i Nordvik et. a.l, 2000 (se forskning på Scleroseforeningens hjemmeside for nærmere kilde) som er centreret omkring at:

- Bruge Olivenolie til både den kolde og den varme mad - Reducere mængden af mættet fedt fra kød og mælkeprodukter - Spise fisk 3-4 gange om ugen - Øge mængden af grønsager - Spise 1-2 frugter om dagen - Bruge fuldkornsbrød - Reducere indtaget af sukker i mad og drikke - Reducere indtaget af kaffe og te til et par kopper om dagen - Undgå fødevarer, som de er overfølsomme eller allergiske over for - Holde op med at ryge - Minimere alkoholindtag.

Kostrådene er præciseret, så inflammation mindskes, hvilket jo er en bagvedliggende mekanisme hos flere sygdomme. Lyder det drastisk? Måske, hvis ens kost ligger langt fra dette lige nu, men egentlig er der tale om en antiinflammatorisk kostplan, som kun har et lavt indhold af stimulanser, hvilket givetvis vil være hensigtsmæssigt for mange - også i forebyggelses øjemed efter min vurdering.

Derudover er der en meget stor undersøgelse om sammenligning af konventionelle og økologiske fødevarer, som er koordineret af universitetet i New Castle, hvor det i den foreløbige pressemeddelelse ser ud til at økologiske fødevarer indeholder flest antioxidanter. Denne forskel er meget tydelig for mælk, hvor den økologiske har 80% højere indhold af antioxidanter i forhold til den konventionelle, først og fremmest E-vitamin. Samtidig er sammensætningen af fedtet sundere med flere gavnlige fedtstoffer.

For økologisk frugt og grønt drejer det sig om en forskel på 40 %, hvis frugt og grønt er dyrket økologisk. Også mineraler er blandt andet squash, spinat og kål bedre til at optage, når det ikke bliver udsat for sprøjtemidler eller kunstgødning. Andre planter, der nyder godt af økologien, er hvede, tomater og kartofler.

I undersøgelsen har deltaget 33 forskningsinstitutioner og projektet, som har kostet 128 millioner kr., er hovedsagelig finansieret af EU. Lederen af forskningen, Carlo Leifert konkluderer, at fordelene ved økologien er så store, at det svarer til at spise en ekstra portion frugt og grønt hver dag. Det er ikke i alle tilfælde gennemskueligt  i pressemeddelelsen, hvilke antioxidanter man har målt på. Pressemeddelelsen har blandt andet været i Ingeniøren 30.10.2007.



Tilbage til KRAM: for rygning. Rygning har stor betydning for helbredet på sigt og det anbefales, at man holder op. Det er nemmere skrevet end gjort, men det er fortsat en god idé. for alkohol. Sundhedsstyrelsen angiver en række råd om antal genstande pr. uge, max 14 genstande for kvinder og max 5 genstande pr gang. Noget tyder på at kvinder er mere følsomme overfor alkohol end mænd, og der er en øget risiko for brystkræft ved alkoholindtagelse. Dette ser ud til at kunne forbygges ved vitaminet folinsyre, som blandt andet findes i grønne bladgrønsager.

for motion. Motion er en god idé at få indført i ens livsstil og gerne mindst 30 minutter om dagen, eller 3½ time om ugen. Dette er også en anbefaling fra WHO. Sørg gerne for at det bliver en blanding af noget konditionsgivende, (løb, cykling, svømning) og noget styrketrænende (motionscenter en mulighed) motion. At bevæge sig giver en lang række helbredsmæssige fordele og forbedrer humøret.

Når du direkte har fået angivet at du har større risici end andre til at få diagnosen sclerose vil jeg anbefale dig, at få undersøgt (hvis disse svar ikke allerede foreligger) vitaminerne; folinsyre, vitamin B12, vitamin D og homocystein. Mit råd er, at vitamin B12 skal ligge på ca 450 pmol/l, vitamin D på mindst 75-80nmol/l, gerne 100 nmol/l og homocystein må ikke være forhøjet, det vil sige mindre end 7,9 nmol/l for dit vedkommende.

D-vitamin i de angivne doseringer virker forebyggende i forhold til sclerose: "Ved B12-mangel kan der selv hos patienter uden tegn på anæmi være funktionel B12-mangel i CNS.." (side 16 i praktisk klinisk vejledning udgivet af Dansk Selskab for Forskning i Multiple Sklerose, 2005).

Herudfra vi jeg råde til at vitamin B12 ligger på det angivne niveau. Birgitta Brunes (en svensk læge med MS og forfatter til bogen: ) angiver forbindelsen; methyl B12 har den bedste mulighed for at passere ind til centralnervesystemet. Desuden ser det ud til at være meget hensigtsmæssigt med en fornuftigt fordeling af fedtstof i kosten, hvilket vil sige at minimere fedtstoffet fra mælkeprodukter og fede kødudskæringer fra de firbenede dyr.

Det vil sige, vælg overvejende magre mælkeprodukter samt magert kød, men gerne fede fisk. Benyt derudover nødder og planteolier (gerne i form af koldpresset olivenolie og koldtpresset rapsolie, gerne i økologisk kvalitet). Vegetabilske proteinkilder ser generelt ud til at være et væsentligt supplement til kød og fisk på sigt, hvis de tåles. Baggrunden for ændringer, mener jeg skal tage udgangspunkt i "KRAM-rådene" kombineret med rådene til MS-kost.

Jeg mener fornuftig forebyggelse er mulig, men opøv gerne din "egen mavefornemmelse" for hvad der er godt for dig i den givne situation. Det kan også være værd at være opmærksom på at en række læger arbejder ud fra nogle holistiske principper og beskæftiger sig med orthomolekylær medicin. Der findes flere læger i DK, hvis det har din interesse.

Skrevet d. 22 november 2009