Folsyre
d. 22 november 2009

Hvad er for noget og hvilken rolle spiller det i kroppen? Ligeledes når man har forhøjet værdi?

Grunden til at jeg spørger, er at jeg har fået taget en række blodprøver, hvoraf svaret på hed 39.2 og det skal være mellem 4-20 (?). Jeg har ligeledes for lave tal med hensyn til trombocytter og calcium.

Du kan læse mere om folsyre/folat andre steder på internettet - for eksempel på http://www.netdoktor.dk/vitaminer/folinsyre.htm. Her kan du blandt andet læse, at folsyre tilhører gruppen af B-vitaminer, og bruges ved blandt andet celledeling.


 


Der sker ikke noget ved at plasmaværdien (P-folat) er høj, hvilket blot betyder at du indtager rigelige mængder i kosten eller i form af tilskud. Det anbefales at doser over 0,4 mg dgl. ikke tages uden at man samtidig giver vitamin B12, medmindre en vitamin B12-mangeltilstand med sikkerhed kan udelukkes.


 


Hvad angår dine lave trombocytter (blodplader) og dit lave calcium, er det desværre ikke noget jeg kan svare på herfra og du må i den forbindelse kontakte din egen læge, eller den læge der har taget blodprøverne.

Skrevet d. 22 november 2009