Gå til hovedindhold

Flytte på plejehjem

Spørgsmål

Min kone skal på plejehjem, kan kommunen på nogen måde gøre krav i en evt. friværdi i vores hus?

Svar

Kommunen kan ikke gøre krav i friværdi i jeres hus. Når en ægtefælle flytter på plejehjem skal der betales for husleje, forsikringer, kost og lignende. Husk at undersøge om jeres indboforsikring også kan dække ved ophold på plejehjem, ligesom det også kan være en ide, at kontakte DR vedrørende licensbetaling. Det er ikke i alle situationer, at det er nødvendigt at betale særskilt for jer begge. Ved bolig på plejehjem skal også betales for kost, men det går jeg ud fra, at I er orienteret om. Ved folkeregistertilmelding til plejehjem skal pensionen omregnes til enligtakst. Det gælder jer begge, såfremt begge modtager pension. Det er Udbetaling Danmark, der står for omregningen, men vær opmærksom på, at kommunen har sørget for, at der er givet besked. Der kan også beregnes boligsikring/boligydelse til den person, som bor på plejehjemmet. Her afhænger det dels af huslejens størrelse, lejlighedens størrelse og indkomst - men kun for den person, som bor på plejehjemmet. Formue (friværdi, indestående i pengeinstitut og lignende) skal følge den person, som ejer ejendommen/formuen. Overstiger formuen ca. 800.000 kr. vil det påvirke beregning af boligsikring. Kommune/Udbetaling Danmark skal orientere nærmere herom.