Flytning til udlandet 2
d. 24 januar 2011

Jeg kom til Danmark i 1995 (er oprindelig fra Kroatien), blev gift og fik barn. I 2000 fik jeg så konstateret sclerose, i 2002 blev jeg skilt og i 2003 fik jeg dansk statsborgerskab.

Nu sidder jeg i el-kørestol, bor alene, har hjælpere som jeg har fået bevilliget i 24 timer. Som jeg har det nu, er alt dog fint (har god kontakt med mine omgvelser) - alt undtagen lige vintervejret. Det gør mig deprimeret og stiv og får mig til at ønske at være i Kroatien. Der er hele min familie.

Men: hvad så med førtidspensionen (2003) osv.?

Der kan være mulighed for at tage sin danske førtidspension med sig til udlandet. Betingelserne kan oplyses af Pensionsstyrelsen eller din kommune. Se eventuelt nærmere her: http://www.penst.dk/Pension/Dansk%20pension%20i%20udlandet.aspx.

Det forholder sig anderledes med hensyn til hjælp efter serviceloven (hjælpemidler/personlig hjælp). Her er betingelserne, at man har ophold her i landet.

Skrevet d. 24 januar 2011