Flere ydelser
d. 7 maj 2010

Jeg går til vederlagsfri individuel fysioterapi. Fysioterapeuten kan ikke tilbyde mig vedligeholdende træning men blot udstrækning og massage. Jeg har dog behov for vedligeholdende træning, da mit fysiske funktionsniveau er nedsat.

Sagsbehandleren i kommunen siger, at jeg ikke er berettiget til vedligeholdende træning, da jeg går til individuel fysioterapi og man ikke kan få vederlagsfrit tilbud til to ting. Dette forstår jeg ikke, når den vedligeholdende træning er vigtig for at opretholde de nuværende fysiske funktioner.

Er det rigtigt, det sagsbehandleren siger?

Din læge har vurderet, at du er er berettiget til individuel fysioterapi. Når dette er gældende kan du få individuel fysioterapi, men samtidig er du også berettiget til holdtræning.

Hvis din nuværende fysioterapeut "kun" kan tilbyde dig individuel behandling, men eksempelvis ikke holdtræning, vil du være berettiget til holdtræning et andet sted. Det, der det vigtige er, at man ikke må modtage den samme type ydelse flere steder. Så individuel behandling kan du kun få ét sted.

Forhør din fysioterapeut om hun/han har et hold du kan deltage på, eller om hun/han kender til et andet sted, hvor der findes hold. Mange klinikker har MS-hold eller neurologiske hold tilpasset det niveau man er på. Det kan være holdtræning i en træningssal eller eventuelt holdtræning i maskiner.

Skrevet d. 7 maj 2010