Fleksydelse
d. 24 januar 2012

Jeg er 37 år og har indbetalt til efterløn/ fleksydelse siden jeg blev 30. Som jeg har forstået vil man fra april og frem til oktober kunne få pengene udbetalt skattefrit. Så ville jeg høre, hvad I anbefaler os medlemmer, med min alder vil jeg jo som reglerne er nu ikke kunne få fleksydelse, når jeg bliver ældre og jeg har ingen forventning om at kunne holde så længe på arbejdsmarkedet. Jeg satser på 10- 15 gode år endnu.

Kan det betale sig at blive ved med at spare pengene op, eller skal jeg hæve dem og sætte dem i banken, eller evt. brænde dem af på noget sjovt.

Du spørger om du skal vælge at få dit fleksydelsesbidrag udbetalt, når muligheden kommer. Jeg kan ikke råde dig til hverken det ene eller andet, det må helt bero på din egen vurdering.  

Hvordan pensionsreglerne bliver på sigt vil også være vanskeligt at vejlede ud fra.   

Såfremt du ikke kommer til at gøre brug af muligheden for fleksydelse vil du - som reglerne er på nuværende tidspunkt - under alle omstændigheder få fleksydelsesbidraget udbetalt ved evt. pensionstilkendelse.  

Jeg synes, at du generelt skal forholde dig til de udmeldinger, der kommer og træffe din beslutning efter dette.

Skrevet d. 24 januar 2012