Fleksjobsudbetaling kontra tab af erhvervsevne
d. 22 november 2009

Jeg skriver da jeg har et spørgsmål vedrørende flexsjob og tab af erhvervsevne.



Jeg har fået tilkendt fleksjob som dækker 2/3 af min løn. Mit spørgsmål går på, at jeg i år 2000 fik oprettet en pension igennem min arbejdsgiver, som dækker tab af erhvervsevne. Denne forsikring har så været ændret med småting (ikke af mig med af min arbejdsgiver) sidste i juni 2007.


Forsikringsselskabet oplyser mig nu, at de indregner fleks-ydelsen i deres beregning, hvilket vil sige at jeg ikke får dækning fra dem.

Jeg har læse, at der i 2003, blev afsagt en højesteretsdom, hvor forsikringsselskabet ikke måtte indregne fleks-ydelser i deres beregning. Jeg har dog også læst at forsikringsselskaber har ændret deres betingelser derefter. Men gælder dette også for mig (grundet at min arbejdsgiver, som sagt, efter 2003 har ændret ved småting i forsikringen)?

Det er korrekt at der i 2003 blev afsagt en dom, hvor pensionsselskaberne ikke have lovhjemmel til at fratrække eventuel fleksjobydelse i en invaliderente/tab af erhvervsevneforsikring. Dette fik de fleste selskaber til at ændre deres betingelser, så kunder ikke fremadrettet kunne få, både fuld løn inklusiv fleksydelsen og oveni dette tab af erhvervsevne udbetaling.

En forsikring har altid haft det formål at stille kunden som om skaden ikke var sket, men absolut ikke det formål at man vil kunne få en "bedre" løn ved at være syg. Derfor vil det kræve at du var berettiget til udbetaling inden pensionsselskabet ændrede vilkår, for ikke at blive omfattet af de ændrede regler.

Det er ikke på grund af din arbejdsgivers småændringer, at vilkårene er ændret, det har været en uafhængig ændring sendt af pensionsselskabet.

Skrevet d. 22 november 2009