Fiskeolie og B-vitamin
d. 22 november 2009

Mange steder læser man, at det skulle være godt for sclerosepatienter, at spise fiskeolie og ekstra stærke B-vitamin piller. Er der noget videnskabeligt bevis for denne påstand? Kan man teoretisk forklare, at der skulle være en effekt?

Almindelige B-vitaminer har næppe nogen effekt på forløbet ved sklerose. Nogle mener, at store doser af B12-vitamin (cobalamin) har gavnlige effekter, men der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer dette. Hvad angår fiskeolie, har en lille norsk undersøgelse tydet på, at fiskeolie kan have sygdomsdæmpende effekt ved attakvis sklerose.

Der er i øjeblikket et stort, kontrolleret behandlingsforsøg i gang i Norge, hvor effekten, af fiskeolie på attakvis sklerose belyses. Resultaterne af af dette studie vil formentlig foreligge i løbet af et års tid eller to.

Skrevet d. 22 november 2009