Findes der en pjece om sclerose og motion
d. 22 november 2009

En nydiagnosticeret sclerosepatient har spurgt mig om der findes skrevne materialer om DS og motion?

Jeg må indrømme at det materiale jeg (er fysioterapeut) er i besiddelse af, er stærkt begrænset.

Der findes ikke en pjece eller andet som man kan udlevere, da symptomerne ved sclerose er meget forskellige og derved er træningen også individuelt baseret. Dog findes der forskellige publikationer.

Disse publikationer kan du se mere om, hvis du ser følgende tidligere svar under : Træning og aktiviteterRespons på artikel om fitness træning'.

Til disse svar skal det dog tilføjes, at cand.scient Ulrik Dalgas for en uge siden forsvarede et ph.d studie, hvor scleroseramte i en periode på 12 uger har trænet hård styrketræning for benene, med god effekt. Så mens vi længe har undgået den hårde styrketræning, er der noget der tyder på, at nogle scleroseramte tåler og profiterer af denne træningsform.

Jeg har dog endnu ikke læst afhandlingen, så jeg ved ikke hvad inklusionskriterierne har været, eller specifikt, hvordan de har trænet.

Jeg håber dette – trods alt – var en hjælp.

Skrevet d. 22 november 2009