Fampyra og sygdomsdæmpende MS-medicin
d. 2 juni 2011

Jeg læste om et middel der hedder Fampyra. Kan det tages af patienter der i behandlig med Tysabri?

Fampyra, eller Fampridine, er en ny pille, der kan bedre ganghastigheden hos patienter med MS. For mere herom se blandt andet: http://www.scleroseforeningen.dk/da/Service/2011/fampyra-godkendt.aspx. Effekten er dog begrænset, da pillen kun virker på 35-43% af mennesker med MS, der i gennemsnit øgede ganghastigheden med ca. 25%.

 

Mig bekendt er der ikke problemer med at tage Fampyra sammen med sygdomsdæmpende MS-medicin, som for eksempel Tysabri.

 

Pillen er endnu ikke godkendt i Danmark.

Skrevet d. 2 juni 2011