Fampridine
d. 14 januar 2011

Kan I fortælle mig, om man kan få det nye præperat Fampridine på scleroseklinikkerne, eller kan egen læge udskrive det?
Skal det først køre som forsøg på scleroseklinikkerne?

For mig vil det være en win-win at få lov til at prøve det.

Min sclerosediagnose er uden attakker, og mit eneste "handicap" er et sløvt venstre ben med dropfod, jeg får ingen medicin nu.

Fampridine, eller rettere dalfampridine, er et nyt præparat, der kan øge ganghastigheden med ca. 25% hos ca. 1/3 af alle MS patienter.

Det er ikke godkendt til ordination endnu og kan derfor ikke udleveres på scleroseklinikker eller apoteker. Det er godkendt i USA, hvor det markedsføres under navnet Ampyra, og vi forventer at det bliver godkendt i Europa indenfor de nærmeste måneder.

Vi ved endnu ikke hvordan det kan udleveres, når det bliver godkendt, så det kan jeg desværre ikke svare på endnu.

Skrevet d. 14 januar 2011