Gå til hovedindhold

Familiær risiko for sclerose

Spørgsmål

Min mor og jeg har sclerose. Min søster er for et par år siden blevet MR scannet, hvor hun blev "frikendt" for sclerose. Nu skal hun undersøges igen via lumbalpunktur pga. synsforstyrrelser. Mit spørgsmål er nu, hvis de ikke finder noget tegn på sclerose i spinalvæsken, kan man så udelukke, at hun får sygdommen på et senere tidspunkt?

Svar

Jeg forstår godt jeres bekymring. Hvis der er multipel sclerose i allernærmeste biologiske familie er risikoen for at få sygdommen øget, men risikoen for at få sclerose er omkring en pr. 500 i hele befolkningen, så den er alligevel til stede, og normal rygvæske udelukker derfor ikke forekomst af multipel sclerose senere. Men risikoen er større, hvis der er fund i rygvæsken, magen til dem man kan finde ved multipel sclerose. Når du skriver synsforstyrrelser, og man laver rygvæskeundersøgelse, går jeg ud fra, at man mistænker synsnervebetændelse, eller at der er tale om dobbeltsyn.