Faldtendens, skinne eller ej
d. 22 november 2009

Jeg har et spørgsmål, angående stabilisering af mit venstre ben.

Når jeg er ude og gå tur, "forsvinder" benet af og til under mig, helt uden forvarsel. Jeg har albuestokke, men da jeg ikke har følelser i mine hænder, kan jeg ikke bruge dem til noget.

Jeg har snakket med den ergoterapeut, der er tilknytte fra kommunen, men hun har ikke lige nogle forslag til, hvilket hjælpemiddel der kunne være godt. Jeg forestiller mig en form for skinne eller lignende, som jeg kan spænde af og på, når jeg skal ud og gå tur.

Normalt er jeg udemenneske med stort u, men som det er nu, kommer jeg ikke meget ud.

Har du et forslag til, hvordan jeg kan finde et hjælpemiddel, der kan afhjælpe dette problem?

Jeg kan forstå at du ønsker råd og vejledning om skinne til brug ved gang, da dit ben ofte svigter under dig.


 


Der findes også skinner der vil kunne holde dit ben, men det ikke sikkert at det er den bedste løsning for dig. Mange af de typer skinner (for eksempel don joy skinnen) er tunge skinner, som kan være svære at styre.


 


Jeg formoder at du har talt med din læge og din fysioterapeut om, at din ben ofte svigter under gang - ellers vil jeg råde dig til at tage en snak med dem om det. Det er vigtig at det er den rigtige løsning du bliver tilbudt.


 


Det er forståeligt at du ønsker at forsætte med dine gåture og det er også utroligt vigtigt at du holder dig "igang".


 


Det er vigtigt for lægen, fysioterapeuten og ergoterapeuten at vide, om der er et mønster for hvornår dit ben svigter. Jeg kan forstå at at du ikke får noget forvarsel og deraf ikke kan nå at bremse faldet. Men er der andre tegn? Er det når du presser dig selv? Når du har været igang i længere tid? Er formiddagen bedre end eftermiddagen?


 


Hvis der er et mønster er det vigtigt at afkode, så du forhåbenlig kan undgå nogle af faldene og, for eksempel, nå at sætte dig ned inden benet svigter.


 


Det er også vigtig at du holder din træning igang - du kan jo, i sammenråd med din fysioterapeut, se på om du træningsmæssigt kan afhjælpes.


 


Jeg foreslår at du først forsøger om du aktivt kan afhjælpe at benet svigter, inden du overvejer en skinne.


 


Hvis det er en skinne der er det bedste til at afhjælpe din problematik, vil jeg forslå at du henvender dig til din læge og en bandagist. De kan bedst vurdere hvilken type du kan bruge.

Skrevet d. 22 november 2009