Falder min datter mellem 2 stole ved skift fra elev til udlært
d. 3 november 2015

Min datter har været elev i butik. Hun er medlem af HK og har haft forsikring incl. kritisk sygdom i hendes aftaler. Nu er hun udlært, og ca. 3 uger efter bliver hun indlagt med føleforstyrrelser. Hun skal MR scannes, for at se om det er MS. Vi ringede til HK for at høre om forsikringerne bare kørte videre, når hun fortsætter i samme butik, nu som uddannet. Vi fik at vide, at hun bare skulle gå ind og udfylde nogle papirer elektronisk. I dag har hun modtaget brev om at forsikringen incl. kritisk sygdom træder i kraft fra den 1. december.

Har HK ret til at have stoppet forsikringerne i oktober og november? Hvis hun har MS, er hun så ikke dækket nu, hvor der er symptomer. Hun har jo været på både hospitalet og til egen læge. Hvad gør vi? Hvad er reglerne med at overgå fra elev til udlært med hensyn til forsikringer.

Normalt er det sådan, at man som arbejdstager ved skift af job normalt er dækket i indtil 3 måneder efter man stopper, således at der er mulighed for at vurdere grundigt, hvad man ønsker. Hvis det er ved jobskifte indtræder man traditionelt i en af firmaet etableret pensionsløsning efter endt prøvetid, typisk 3 måneder, hvorfor det også giver mening man er omfattet af gammel ordning indtil da.

Jeg tænker I har en god sag, og naturligvis skal arbejde videre på dækning i hele perioden, og hvis dette ikke anerkendes, vil jeg anbefale jer at rådføre jer med Forsikring & Pension.

Skrevet d. 3 november 2015