Gå til hovedindhold

Føleforstyrrelser i benene

Spørgsmål

Jeg fik i 2001 konstateret MS. Jeg blev i den forbindelse førtidspensionist og har heldigvis ikke haft de store problemer med sclerosen, siden. Nu har jeg dog de sidste tre uger haft prikken/snurren i ben og fødder.

Er det noget jeg bare må lære at leve med, og skal jeg forberede mig på at min gangfunktion bliver dårlig, og at jeg derfor eventuelt kan ende i en kørestol?

Derudover kan det være jeg lige skal nævne at jeg går i motionscenter 3 gange om ugen, og har da også fundet ud af at jeg ikke skal gå for hårdt til den da det kan udløse et attak. I den forbindelse vil jeg igen lige høre, med hensyn til mine ben: Skal jeg ignorere den prikken/snurren jeg oplever, eller kan jeg træne ben som jeg plejer?

Svar

Det du oplever i benene lyder som føleforstyrrelser/paræstæsier, hvlket er hyppige symptomer ved sclerose. Sygdommen forstyrrer sanseimpulserne, der føres til hjernen, og smerterne skyldes ofte at det sansede fejltolkes. Det er min erfaring at udspænding af og til kan lindre symptomerne.

Forsøg derfor eventuelt følgende: Læg dig på ryggen og hav et bælte/et håndklæde/et reb indenfor rækkevidde. Placer bæltet omkring højre fods fodsål. Stræk benet mod loftet og hold knæet så strakt som muligt. Vip nu foden op og ned ca. 15 gange, hvorefter du tager en dyb indånding, og på udåndingen trækker du (med strakt knæ) benet endnu mere imod dig selv. Hold stillingen i ca. 20 sekunder og skift ben.

Hyppighed: Én-tre gange daglig. Lad strækket være behageligt, så pres ikke dig selv til noget der gør ondt. Nerverne har bedst af at blive strakt langsomt.

Hvis udspændingen ikke har den ønskede effekt findes der også medicinsk behandling. Prikkende og stikkende føleforstyrrelser behandles efter samme principper som de såkaldt kroniske sklerosesmerter (brændende, knugende eller borende smerter).

De bedste resultater har man med lægemidler, der primært er brugt mod depression, men nu har vigtig anvendelse mod nervesmerter og bruges i stort omfang i neurologiske klinikker og smerte klinikker. De to lægemidler der hyppigst anvendes er amitriptylin (Saroten®) eller imipramin.

Hvordan fremtiden kommer til at tegne sig for dig, kan jeg ikke sige noget om, men der er en tommelfingerregel som siger, at 25 år efter man har fået diagnosen er der 75% som stadig er gående. Så prøv at spænde ud og hvis det ikke har effekt, kan du tale med din læge om medicinsk behandling.

Med hensyn til træningen beskriver du, at du oplever, at du får det værre, når du træner for hårdt - og du skal altid lytte til din krops signaler. Men du må gerne træne som du plejer, såfremt du ikke får mere prikken/snurren.

Hvis du får mere prikken/snurren bør du skære ned i træningen til for eksempel 75 % af hvad du plejer i 2 uger. Vurder så om det giver positiv ændring af dine symptomer. Hvis ikke så træn som du plejer efter de 2 uger, for så ved du at træningen ikke påvirker symptomerne negativt.

Husk at symptomerne kan blive mindre eller forsvinde over tid, og det er ikke utænkeligt, at du kan komme til at træne som du plejer.   

Husk endnu en gang at der findes medicinsk behandling, såfremt det andet ikke virker.