Føleforstyrrelse hos barn af scleroseramt
d. 29 maj 2013

Min datter på 18, havde for nylig en oplevelse af summen i begge hænder, og også prikken i fødderne. Jeg blev meget bekymret, da jeg selv har sclerose, og har haft diagnosen i 13 år (er nu kørestolsbruger). Jeg ringede straks til scleroseklinikken, som jeg er tilknyttet, og fik at vide, at de skulle have en henvisning fra praktiserende læge. Hun fik en tid, og lægen lavede også en neurologisk undersøgelse på under 10 min, og hun fik at vide, at hun er fuldkommen rask. Tvivlen nager dog stadig hos mig, da hun også er meget træt, og sover meget, også om dagen.
Skal jeg gøre mere for at få hende undersøgt af en scleroselæge, eller skal jeg vente og se? Symptomerne med føleforstyrrelserne i hænder og fødder var væk næste dag.

Jeg forstår din bekymring. Symptomer under 24 timers varighed er sjældent som debut på sclerose, et attak er pr. definitin af min. 24 timers varighed. Hvis en neurolog på baggrund af sygehistorie og fund ved neurologisk undersøgelse ikke finder grund til yderligere, synes jeg du kan tage det roligt.

Skrevet d. 29 maj 2013