Fødselsforløb og frygt for inkontinens
d. 26 september 2010

Jeg skriver fordi jeg er så heldig at være gravid i 29. uge med mit første barn, men er meget i tvivl om hvordan fødselsforløbet skal foregå.

Jeg lider meget af "sclerosetræthed", men er til gengæld i rigtig god fysisk form og har ellers ingen funktionsnedsættelser i forbindelse med sygdommen.

Jeg har læst dine tidligere svar vedrørende lignende problemstilling, men i forhold hertil har jeg dog det problem, at jeg virkelig har fået fobi for at få nåle stukket ind i ryggen, efter en dårlig oplevelse, da jeg fik taget prøver af rygmarvsvæske.

Jeg vil selvfølgelig helst have så skånsomt et forløb som muligt, da jeg er bange for at blive for udmattet efterfølgende, når jeg skal være sammen med min lille nye familie og få tingene til at fungere.

Jeg er 27 år og har haft konstateret sclerose siden januar i år. Det hele startede oprindeligt for nogle år tilbage med synsnervebetændelse, og i efteråret 2009 fik jeg føleforstyrrelser i hænder/fødder og jag gennem ryggen når jeg bøjede hovedet nedad.

Jeg har, som sagt, læst dine råd/anbefalinger fra tidligere spørgsmål og skal lige have med at det link som henviser til anbefalingerne fra arbejdsgruppen om "sclerose og fødsler" ikke virker mere, men at jeg gerne vil have dem med til min jordemoder. Er der et sted jeg kan finde dem?

Udover ønsket om generelt at have et så skånsomt fødselsforløb som muligt, er jeg desuden bekymret for eventuelle bristninger i forbindelse med en vaginal fødsel - når man har sclerose har man jo øget risiko for at udvikle inkontinens, og jeg vil helst ikke fremskynde processen ved en vaginal fødsel.

Vil blive meget nervøs og bekymret, hvis der skulle blive problemer med inkontinens, da jeg vil forbinde det med sygdommen, og dermed blive ret så bange for det ikke vil gå væk igen.

Først og fremmest tillykke med din graviditet.

Det lyder som om den oplevelse du har haft med at få taget prøver af rygmarvsvæsen, virkelig har fået sat en skræk i livet på dig. Nu fortæller du ikke hvad det var ved situationen, der har gjort dig bange for indgrebet, men jeg kan berolige dig med at en epiduralblokade (rygmarvsbedøvelse), er et helt andet indgreb.

Når man skal have lavet en lumbalpunktur (prøve af rygmarvsvæsken), ligger man sædvanligvis ned på siden. Jeg tror, at man de fleste steder vil bedøve med noget lokalbedøvelse under huden det sted man skal stikke. Nålen man bruger til lumbalpunktur er ca. 3 gange tykkere og større end nålen man bruger til en epiduralbedøvelse. Ved lumbalpunktur kan man helt tydeligt mærke nålen i ryggen som en slags hårdt fremmedlegme, hvilket kan være ubehageligt, selvom det hos mange ikke gør decideret ondt. Når nålen er indført det rette sted, ligger man så stille og venter på at rygmarvsvæsen stille og roligt drypper ud gennem nålen og ned i et prøveglas.

Når man skal lægge en epiduralblokade, kan man både ligge på siden eller sidde op imens. Man bedøver altid med lokalbedøvelse under huden, det sted man skal stikke. Nålen man bruger er meget tynd, og føles helt anderledes at få ind i ryggen, end nålen man bruger til lumbalpunktur. Ved en epiduralblokade mærkes nålen mest som om der står nogen og trykker med en finger på ens ryg, og man mærker ikke nålen på samme tydelige måde.

Ved en epiduralblokade skal man ikke ligge stille og vente, for så snart nålen er hvor den skal være, indfører man en tynd blød plastikslange, og trækker så straks nålen ud igen. Plastiskslangen kan man slet ikke mærke, og man må bevæge sig som man vil - endda ligge på ryggen uden at det gør noget. Så selve den del af anlæggelsen, hvor man bruger nålen, tager ganske kort tid.

Du kan vælge helt at frabede dig epiduralblokade, eller du kan vælge at arbejde med din angst.

At arbejde sig ud af angsten kan være hensigtsmæssigt for dig, da du formentlig i løbet af resten af dit liv på et eller andet tidspunkt vil få brug for en bedøvelse i ryggen. Det kan være, hvis din fødsel ender i kejsersnit (hvor man helst ikke vil bruge fuld narkose, af hensyn til både mor og barns helbred) eller hvis du senere i dit liv skal have foretaget en operation, på grund af noget helt andet. Desuden er sådan en angst tung at bære rundt på og tumle med.

Man kan arbejde med angsten på mange måder.

Man kan snakke med fagfolk om den - neurologer, fødselslæger, narkoselæger eller jordemødre. Man kan også gå i et lille terapi-forløb hos for eksempel en psykolog. Man kan læse om emnet i fagbøger, på nettet eller endda se en lille film hvor indgrebet bliver vist. Her er du nok selv eksperten, der ved hvad der vil virke bedst for dig.

Hvis du vælger helt at undgå epiduralblokaden, kan det også lade sig gøre. Der er ingen der siger, at man som scleroseramt ikke kan føde uden en epiduralblokade. Epiduralen er et tilbud, der anbefales til scleroseramte, for at undgå størstedelen af trætheden efter fødslen. Men den vigtigste anbefaling er, at man skal undgå et langvarigt forløb, og det har ikke noget med en epidural at gøre.

Man kan undgå at fødslen trækker ud på flere måder:

Lavement i begyndelsen, god bevægelse gennem hele forløbet (hvis man evner det), afslapning (eventuelt gennem visualisering og meditation, som der holdes kurser i specielt for gravide), man kan prikke hul på fosterhinderne (hvilket ikke gør ondt) og man kan bruge ve-stimulerende medicin.

Derudover kan god smertelindring hjælpe, især i forbindelse med afslapningen. Men der findes jo mange andre former for smertelindring, end en epidural, og ca. 75% af alle fødende klarer sig uden en epidural.

Som smertelindring kan man bruge:

Varme bade: Virker faktisk rigtig godt, og det er endda muligt at være i badekar hele fødslen igennem, og føde i karret til sidst.

Steriltvandspapler: De såkaldte "bistik". De gør ondt at få lagt (tager ca. 30 sek.), men virker i et par timer.

Massage: Fødselsjordemoderen kan vise hvor og hvordan man kan massere, så det virker smertelindrende.

Akupunktur: De fleste fødesteder har en del af jordemødrene udannelse i smertelindrende akupunktur. Alternativt kan man købe sig til det hos en privat akupunktør - der er flere der tilbyder at tage med til fødslen.

Zoneterapi: Her må man alliere sig med en privat zoneterapeut - der findes også flere, der tager med til fødsler.

TENS: En slags stort plaster, der sættes strøm til, og giver en summende fornemmelse, som samtidigt smertelindrer. Enkelte fødeafdelinger har dem liggende, og ellers kan de købes på internettet.

Lattergas: Man inhalerer en luftart, der er let euforiserende, hvilket gør at man bliver lidt "ligeglad" med smerterne.

Morfin: Må dog kun gives helt i begyndelsen af en fødsel, og når man vurderer at der går mindst 4 timer til barnet kommer ud.

Til sidst spørger du til inkontinens og fødsler.

Mange scleroseramte oplever en forværring af deres inkontinens under graviditeten, på grund af at barn og livmoder fylder maven op, og trykker på nerverne til blære og tarm. Denne forværring vil oftest være forbigående, og inkontinensen vil forbedres igen når barnet er født og der ikke længere er noget der trykker på nerverne.

Inkontinens i forbindelse med fødsler kan opstå på 2 måder:

Hvis bækkenbunden bliver belastet eller hvis endetarmens lukkemuskel beskadiges. Man kan også få inkontinens, efter at barnets hoved har trykket forbigående på nerverne i bækkenet, men den slags inkontinens går stort set altid over af sig selv efter højest et par dage.

Den hyppigste årsag til inkontinens i forbindelse med det at få et barn, kommer af en belastet bækkenbund. Bækkenbundsbelastning giver hyppigst urin-inkontinens.

Bækkenbunden er et skålformet slags muskel-sikkerhedsnet, der sidder nederst i bækkenet. Bækkenbundens funktion er, at bære vægten fra alle ens indvolde ovenover, samt at holde på urin og afføring når man "kniber sammen". Inkontinens, der kommer af en belastet bækkenbund, opstår ikke først under fødslen. Belastningen kommer nemlig i løbet af graviditeten, når barnet vokser og bliver tungere. Denne ekstra vægt skal bækkenbunden så bære på. Dråben, der får bægeret til at flyde over, kan så være selve fødslen, men grunden bliver lagt lang tid før.

Den gode nyhed her er så, at bækkenbunden altid kan optrænes. Genoptræning af bækkenbunden efter fødsler kan hurtigt læres, er rimeligt nemt, og er særdeles effektivt mod inkontinens. Mange barselsgange har bækkenbundshold man kan deltage i inden man tager hjem, der bliver snakket om (og eventuelt undervist i) det ved udskrivelsessamtalen, og man kan gå til fysioterapeut efter man er taget hjem.

Inkontinens af afføring på grund af en fødelsskade, er relativt sjældent. Ca. 2-4% af alle fødende får beskadiget endetamens lukkemuskel ved fødslen af barnet. Risikoen stiger muligvis med alderen, så din risiko er ikke specielt forhøjet her. Man kan formentlig mindske risikoen ved at undgå klip i mellemkødet så vidt muligt, og undgå visse fødestillinger (rygliggende, siddende, stående).

Gavnligst er det at ligge på siden, eller "stå på alle 4". At føde i vand kan også have en beskyttende effekt.

Hvis lukkemusklen beskadiges, bliver den syet sammen og man kommer ind i et behandlingsforløb hos en gynækolog efter fødslen, hvor man træner funktionen op igen og mange får den fulde funktion tilbage.

Til sidst får du det rigtige link, som er:

http://ki.au.dk/fileadmin/www.ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/gyn__kologisk-obstetrisk_afd__y/logistics/sandbjerg_m__der/sandbjerg_2007/multipelsclerose.pdf.

Held og lykke med fødslen og din nye baby.

Skrevet d. 26 september 2010