Erhvervsudygtighedsbeløb
d. 22 november 2009

Jeg må være ved at blive gammel, for jeg kan simpelthen ikke finde reglerne omkring erhvervsudygtighedsbeløb m.m. Derfor skriver jeg nu til dig, i håb om at du kan hjælpe mig.

Min kone er førtidspensionist efter de gamle regler (altså tildelt i 1998, tror jeg nok).

Som du jo nok kan regne ud, er jeg ved at checke udgangspunktet for den tildelte pension.

Er vi desuden ikke enige om, at man ikke kan medregne det skattefrie invaliditetsbeløb i grundlaget for boligydelse?

Reglerne om pension før 1.1.2003 fremgår af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., samt Socialministeriets vejledning nr. 54 af 31.8.2007.

Erhvervsudygtighedsbeløbet er det tillæg, der bevilges, når der foreligger afgørelse om højeste førtidspension.

Højeste førtidspension består af: Grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb.

Grundbeløb reguleres på baggrund af egne andre indtægter. Pensionstillæg reguleres både på grund af egne andre indtægter og ægtefælle/samlevers indtægter. Invaliditetsbeløb er skattefrit og erhvervsudygtighedsbeløbet er skattepligt, men indtægtsreguleres ikke på grund af andre indtægter.

Invaliditetsbeløbet medregnes derfor ikke i grundlaget for beregning af boligydelse.

Skrevet d. 22 november 2009