Er sclerose arveligt
d. 31 marts 2015

Jeg er en ung fyr i starten af 20´erne. Jeg har en far, som har haft sclerose i omtrent 5 år. Han er meget hårdt ramt og sidder i kørestol. Siden han fik sygdommen, har jeg næsten hver dag været bange for arveligheden. Han har primær progressiv sclerose. Jeg har søgt en masse information, men kan ikke finde noget konkret. Jeg tør næsten ikke engang drikke alkohol engang imellem, da jeg er bange for, at det kan udvikle sygdommen hos mig. Endvidere er jeg ikke-ryger, men har festrøget til fester. Det er jeg nu også bange for, kan ramme mig senere i livet. Jeg er simpelthen så bange for at blive ramt af den sygdom, fordi min far har den. Ellers er der ingen i familien, der har den. Har jeg grund til at være så skræmt? Er sygdommen direkte arvelig?

Det er tydeligt, at det har været meget hårdt for dig, at opleve din far blive så syg så hurtigt. Det har gjort dig rigtig bange for, om du også kan få samme sygdom. Du spørger om du har grund til at være så skræmt, og om sygdommen er "direkte arvelig". Jeg kan berolige dig med, at svaret er "Nej, den er ikke direkte arvelig." Jeg medsender to links på tidligere stillet spørgsmål og svar fra Netrådgivningen, Arvelighed som barn af skleroseramt og Spørgsmål om arvelighed, fra kommende forældre som mere detaljeret forklarer det forhold, at der ses flere tilfælde af sygdommen i familier med en eller flere slægtninge med sclerose, men på trods af det, er det undtagelsen og ses ikke så hyppigt. Der er statistisk ca. 2-3 % risiko for at få sygdommen, hvis ens slægtninge har den, mens der ellers kun er ca. 0,2-0,3 % risiko for det i familier, hvor der ikke er sclerose.

Så jeg ved ikke, om dette beroliger dig, men det gør det forhåbentligt tydeligt for dig, at din risiko for at få sclerose reelt er meget lille. Meget sclerose kan i dag behandles, og der findes god medicin, og endnu mere effektiv medicin er på vej. Det er de statistiske kendsgerninger. Der er intet der tyder på, at man skal leve forsigtigt og afholdende for ikke at provokere en eventuel udvikling af sygdommen. Der er slet ingen grund til at afholde sig fra at leve et helt almindeligt ungdomsliv som alle andre, hvor man bl.a. skejer lidt ud engang imellem.

At du er blevet så bange, som du beskriver, skyldes nok også det psykologiske pres du og din familie har været under de sidste mange år. Det er hårdt og smertefuldt at opleve sin far blive så hårdt angrebet, og det giver selvfølgeligt anledning til megen sorg og angst. Jeg tror, det er meget vigtigt, at du får talt med en psykolog om dette, så du ikke går alene med det, men får sat nogle ord på dine oplevelser og den uro og bekymring du går med. Jeg vil anbefale dig at kontakte os her i Scleroseforeningen. Det kan du gøre på hverdage mellem kl.11.00-12.00, hvor vi har telefontid ( ring på 3646 3646), eller du kan bede om at blive ringet op. Det er et gratis tilbud for medlemmer.

Til sidst vil jeg nævne for dig, at det ikke er sjældent vi møder unge, der som dig har mange bange tanker, om hvorvidt sygdommen også kan ramme dem, så du er ikke alene om at have sådanne plagsomme tanker. Men det hjælper at snakke med nogen om det.

Skrevet d. 31 marts 2015