Gå til hovedindhold

Er øresusen et attak

Spørgsmål

Jeg har i 3½ uge nu haft tinnitus. Mit spørgsmål er om det kan være et attak? Altså om det kan aftage igen?

Svar

Tinnitus kaldes på dansk øresusen, selvom den (ikke eksisterende) lyd man hører, kan have mange andre kvaliteter end susen, f.eks. en hylen. Sklerose kan være årsag til ændringer i hørekvaliteten og øresusen. Øresusen har dog oftest andre årsager, og det er derfor vigtigt, at du bliver set af en ørelæge, der samtidig kan undersøge hørelsen og ligevægtsorganets funktion. Hvis der ikke er tegn på øresygdom, kan man mistænke at din øresusen skyldes et MS attak, og der vil så være mulighed for bedring, når attakket klinger af efter 4-8 uger.