Er jeg stresset
d. 22 november 2009

Jeg har haft sclerose i 6 år, og i hverdagen mærker jeg ikke meget til den - er lidt træt og "trækker" på mit højre ben når det sker.

Lige nu har vi solgt vores hus, samt købt et nyt, skal holde konfirmation m.v. Alt dette har jeg stået for, idet min mand, grundet sit arbejde, ikke er meget hjemme. Jeg føler mig ikke stresset, men er det nok?

Det er dog som om jeg, af og til, får nogle "anfald" hvor jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Når jeg får disse oplever jeg: Ubehag i maven, uro i kroppen, føler nogen gange at jeg skal dejse om (dette er ikke sket) og har det bare rigtig skidt. "anfaldene" kan vare i alt lige fra 5 minutter og op til flere timer. Ordet uvirkelighedsfølelse passer vist meget godt, på det der sker med mig.

Det lyder måske mærkeligt, men når det står på, oplever jeg faktisk at jeg har det bedst, når jeg holder mig i gang.

Mit spørgsmål er: Hvad er det der sker med mig? Og kan man gøre noget ved det?

Jeg har også sendt det her spørgsmål til lægeteamet - jeg selv hælder dog mest til at det er psykisk betinget.

Jeg er glad for at du også sender dit spørgsmål til lægerne, for selv om det sandsynligvis er psykisk betinget, som du skriver, skal man ikke psykologisere alt uden at sikre sig, at det ikke er noget lægeligt.

Som sagt lyder det dog som om din krop reagerer i forskellige situationer, uden at dit hoved er med. Det er meget almindeligt at fornuften  og kroppen ikke altid følges ad. Mennesker har nogen gange brug for at gøre det, vi gerne vil med vores fornuft og ikke blive bremset af, hvad kroppen siger, vi magter. Men det er vigtigt at lytte til, hvad din krop fortæller dig.

Det kunne være at du får de "anfald" i situationer, hvor det alligevel er for meget for dig. Måske plejede du at kunne overkomme det, men måske betyder sclerosen alligevel, at du må økonomisere med kræfterne. Det er for mange noget af det sværeste ved sclerosen, hvis man ikke har særlige mange gener fysisk, som du åbenbart ikke har. Det betyder nemlig, at man skal anerkende sclerosen, selv om man helst vil leve en så normal hverdag som muligt uden at blive mindet om sygdommen.

I er flyttet og skal holde konfirmation - store ting, der kræver meget energi ikke bare fysisk men også mentalt, i form af planlægning og overblik. Det vil for de fleste være en stor og stressende mundfuld.

Sørger du for at få hjælp fra familie, veninder eller andre, når din mand ikke kan så meget, på grund af sit arbejde? Eller er du en person, der bare knokler endnu mere?

Mit råd til dig, i den aktuelle situation med konfirmationen, er at få så meget hjælp som muligt - både inden, til de sidste forberedelser, og også på dagen, så du kan nyde den fuldt ud sammen med din mand og barn/børn. Det, som mange typisk gør, er at få hjælpen, når man ikke kan mere, men det er en dårlig ide at vente til det punkt.

På længere sigt vil jeg opfordre dig til, som forebyggende for stress, at tænke i, at du også får opbygget energi i løbet af dagen og ikke kun bruger energi. Det kan være på mange måder: Man kan lave en hvilepause hver dag - en slags time out, hvor du er fredet fra krav/forventninger - gå du fast til fysioterapeutisk træning, høre afspændingbånd om eftermiddagen/aftenen til afslapning eller andet, der kan passe ind i din hverdag, og som er godt for dig/din krop.

Du har det bedst med at holde dig i gang, men hvad sker der, hvis du holder en pause?

Hvis du har brug for at snakke mere om det, kan du bruge Scleroseforeningens psykologordning og snakke med psykologen i dit lokalområde. Du kommer i kontakt med psykologen ved at ringe ind i telefontiden, der er daglig mellem klokken 11 og 12 på telefonnummer 36 46 36 46.

Skrevet d. 22 november 2009