Gå til hovedindhold

Er det synsnervebetændelse

Spørgsmål

Jeg har dissemineret sklerose, i disse dage har jeg ondt i mit højre øje, jeg ser ikke dårligere, det er bare en trykken og nogle gange en jagende smerte bag øjet, jeg har haft det mange gange før - er det synsnervebetændelse?
Jeg er også bange for, at det er et forvarsel, før at jeg måske bliver blind. Det har jeg nemlig hørt, at der er nogle med sklerose der bliver.

Svar

Den murren og smerte du oplever kan nok være en slags debut på synsnervebetændelse, som så bare ikke udvikler sig til synsnedsættelse, men går i ro. Men det vil være fornuftigt at udelukke andre årsager, såvidt muligt henholdsvis at få dokumenteret en mulig let påvirkning af synsnerven. Jeg anbefaler derfor, at du bestiller tid hos en øjenlæge. Det kan du gøre uden henvisning fra egen læge. Denne vil udover at se resulatet af nogle synstests kunne se synsnerven igennem pupillen - der i princippet er et hul - og om den er af normal farve og afgrænsning.

Det er heldigvis meget sjældent, at man bliver blind med sclerose, men det er rigtigt at mange får synsnervebetændelse, og at ikke alle opnår deres vanlige syn efterfølgende. Heldigvis er øjet et såkaldt parrat organ, og man skal være meget uheldig for at få synsnervebetændelse på begge øjne.