Er det sclerosesmerter
d. 27 januar 2013

Jeg har efterhånden læst og set mange programmer om sclerose, og specielt i de Engelsksprogede programmer er der fokus på sclerose og smerter, det være sig både muskel og nerve smerter. Men når man spørger de danske læger får man af vide, at smerter ikke har noget med sclerose af gøre, med mindre det er ansigts smerter.
Hvordan kan det være? Jeg er en af de patienter der har smerter, og min fysioterapeut mener at det er sclerose betinget, men sygehuset siger blankt nej ( uden undersøgelser).

Forekomsten af sclerosesmerter er lige så hyppig, som smerter er i den almindelige befolkning. Sclerosesmerter har dog en højere intensitet og er sværere at behandle end smerter hos mennesker, der ikke har MS. Sclerosesmerter kan forekomme alle steder på kroppen og er ikke begrænset til ansigtet. Du kan læse mere om sclerosesmerter et andet sted på hjemmesiden.

Hvis dine smerter har MS karakter, men der alligevel er tvivl om årsagen, kan man godt forsøge at behandle dem ud fra de retningslinjer, der er angivet i ovenstående link. Hvis smerterne mindskes/forsvinder på behandlingen, skal du blot fortsætte med medicinen. Hvis ikke der er effekt, må man lede efter en anden årsag til smerterne.
 

Skrevet d. 27 januar 2013