Er der ingen tab af erhvervsevneudbetaling ved flexjob
d. 22 november 2009

Da jeg på grund af sclerose er i flexjob 17 timer med 2/3 tilskud fra kommunen. søgte jeg om udbetaling hos mit pensionsselskab for erhversevnetab, hvilket jeg har været forsikret for siden 1994. Jeg fik dog den besked at jeg på grund af mit flexjob ikke kunne få udbetalt noget, da udbetalingen er blevet ændret.

Jeg gjorde dem opmærksom på, at jeg her på scleroseforeningens hjemmeside havde læst, at dette ikke kunne ske med tilbagevirkende kraft, hvrorpå de fortalte mig at det var en fulstændig forkert oplysning I gav. Mit spørgsmål er nu: Hvad er rigtigt?

... For så kan denne forsikring jo kun komme til udbetaling hvis man helt holder op med at arbejde, hvilket jo er en helt anden forudsætning som da man i sin tid oprettede den (?).

Jeg tror måske du har misforstået et eventuelt svar jeg har afgivet tidligere.

Såfremt pensionsselskabet ikke har ændret betingelserne før sygdomsforløbet, kan de ikke efterfølgende ændre disse for en eksisterende skadesag med tilbagevirkende kraft. Derudover har pensionsselskaberne altid mulighed for at ændre betingelserne - kunden fritstilles samtidigt.

Årsagen til at reglerne omkring udbetalinger, ved blandt andet flexjob, blev lavet om var, at kunderne ellers ville stilles bedre økonomisk som syg, da de i visse tilfælde udover fuld løn med tilskud fra det offentlige, kunne få udbetaling fra en tab af erhvervsevneforsikring. Dette ville selvfølgelig medføre at incitamentet til at komme tilbage på arbejde rent økonomisk var svært at få øje på.

Så ja, forudsætningerne er ændrede, men skal selvfølgelig stadig ses i forhold til alternativet. Alternativet er i værste fald en årlig førtidspension på ca. 150.000 kr. før skat.

Skrevet d. 22 november 2009