En klam våd følelse
d. 22 november 2009

Jeg oplever for tiden en slags føleforstyrrelserne (tror jeg det er), som er til stede det meste af tiden i vågen tilstand. For mig opleves det lidt som en fornemmelse af, uafbrudt, at sidde i afføring.



Findes der noget, som kan afhjælpe denne meget belastende fornemmelse? Der er forsøgt med anti-epileptica og d.d. med Akarin.

 


Det lyder som om du har nogle føleforstyrrelser i benene, der oftest beskrives, som om man har vådt og klamt tøj på.

Behandlingen af dette symptom følger de almindelige retningslinier for behandling af føleforstyrrelser (paræstesier) ved sclerose, som du kan læse mere om et andet sted på hjemmesiden:

http://temp.scleroseforeningen.dk/Sp%C3%B8rgepanel/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l%20og%20svar/L%C3%A6ger/Smerter%20og%20f%C3%B8leforstyrrelser/Behandling%20af%20par%C3%A6stesier.aspx.

Det kan være svært at finde den rigtige type medicin og derfor må man ofte have tålmodighed, når man afprøver de forskellige lægemidler. Hvis Akarin ikke har virket mod dine symptomer, kan jeg anbefale Gabapentin. Behandlingen bør optrappes efter aftale med din scleroselæge.

Skrevet d. 22 november 2009