En eller to influenza A vacciner
d. 10 januar 2010

Jeg har i forbindelse med min første vaccination mod H1N1, oplevet nogle "sensoriske forstyrrelser".

Jeg kalder det sådan, fordi jeg ikke synes at have oplevet attakker/føleforstyrrelser på samme måde før. Modsat tidligere erfaringer, er disse (efter vaccinen) dukket op en dag eller to, er så forsvundet, for så at dukke op igen i en dags tid.

Jeg oplever at vaccinen påvirker min sygdom, hvorfor jeg gerne vil undgå den anden vaccine.

Når nøglepersoner kan nøjes med en vaccination, er det så kun for at gå med livrem og seler at vi kronikere skal vaccineres to gange?

Sundhedsstyrelsens retlingslinier er d. 2/12-09 ændret således, at man fremover anbefaler kun én vaccinedosis mod influenza A (H1N1) til patienter, der tilhører en risikogruppe, med mindre de har et svækket immunsystem. Se: www.sst.dk

Så hvis du har et normalt immunsystem og ikke modtager immundæmpende behandling, er en vaccine nok.

Skrevet d. 10 januar 2010