El-scooter
d. 22 november 2009

Jeg har brug for en el-scooter. Jeg har i forvejen en invalidebil, men mangler et hjælpemiddel, hvor jeg alene kan komme rundt, på for eksempel småture i nærområdet.

Jeg har tænkt på selv at købe en, da jeg ikke har overskud til søge kommunen.

Nu er mit spørgsmål så: Hvis jeg søger om el-scooter, men ikke vil vente på den lange sagsbehandling og derfor selv køber en, er muligheden for at få dækket udgiften så væk?

Jeg forstår det sådan, at du ønsker at søge en el-scooter. Ansøgningen skal sendes til din kommune. Efter fremsendelse af din ansøgning, skal kommunen behandle sagen.

Jeg vil, i denne forbindelse, lige henlede din opmærksomhed på meddelelsen under på Scleroseforeningens hjemmeside, om el-scootere.

Du skriver, at du har planer om selv at købe. Du kan ikke umiddelbart regne med, at du efterfølgende kan få refunderet din udgift. Det vil afhænge af flere ting.

Jeg vil anbefale dig at undersøge muligheden for at leje en el-scooter. Der er firmaer, der også gerne udlejer og det vil give dig muligheden for at opsige en lejeaftale, såfremt kommunen bevilger dig hjælpemidlet.

Skrevet d. 22 november 2009