Egnede boliger
d. 11 juni 2015

Jeg er færdiguddannet inden længe, og står meget snart i akut boligmangel. Jeg er ikke meget hårdt ramt af min sclerose, men i perioder har jeg dog gangbesvær og fatigue, der kræver en bygning med elevator, eller en lejlighed, der ikke ligger for højt. Da det er meget svært at komme ind på boligmarkedet, og især når man har krav til boligen, har jeg brug for lidt hjælp. Derfor ville jeg høre, om Scleroseforeningen råder over nogle boliger, eller om I kender til nogen boligforeninger, der favoriserer kronisk syge? Jeg er hverken syg nok eller interesseret i en decideret handicapbolig.
 

Scleroseforeningen råder ikke over boliger, og der er ikke boligforeninger, der favoriserer kronisk syge. I boligselskaber sker tildeling af boliger efter en venteliste.

Det er som sådan derfor ikke noget særligt opløftende svar, jeg kan give dig. Du vil være henvist til at kontakte boligselskaber i det område, hvor du bor og der få oplysning om adgangsforhold, elevator og lignende.

Jeg ved ikke, om du måske kan finde egnet bolig på det private marked, men det vil jo primært være gennem aviser eller på boligportal.dk og Boliglisten.dk.

Skrevet d. 11 juni 2015